Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/341

328 BRATSBERG Ax1T. saa tør dog amtsthingets beslutning i 1899 om oprettelse af en praktisk jenteskole for Bratsberg amt være betimelig. Allerede i 1877 var et forslag i denne retning fremsat af storthingsmand Eika, der foreslog bevilget midler til en undervisningsanstalt, hvor unge jenter kunde oplæres for kvindelig bondebedrift. Det sees paa udstillingerne, at der i amtet ogsaa tilvirkes sager med arabisk, maur-isk, elfenbens- og guldbroderi, hallingsøm, silkesøm, bondesøm, tyksøm, k1ostersøm og per1esøm. Smykker og knapper af sølv var før almindelig benyttede i Telemarken, og der har været adskillige sølvsmede. Sandsyn- ligvis har de benyttet sølvdalere til sit arbeide, og sølvsagerne har tildels vist sig at være af ringe geha1t. Efter sagnet skal i ældre tid ogsaa sølv stjaalet ved Kongsberg sølvværk have fundet veien til Telen1arken. Der er endnu enkelte sølvsmede i Seljord, Vinje, Bø og Lunde. I Aamotsdal i Seljord har der i et par hundrede aar været en familie, som fremfor andre har udmærket sig ved sin dygtig- hed som sølvsmede, og ligesaa har de leveret vakre drevne ar- beider i kobber. Især har folkene paa gaarden Rynjum været kjendt for sit sølvsmedearbeide og arbeide i drevet “kobber, som andetsteds omtalt Meget almindelig er sagn og beretninger om, at folk har fundet sølv i fjeldene paa steder, som nu er glemt, og at de har gjort sølvsager af sit fund. Imidlertid hører forekomsten af gedi- gent sølv i Telemarken til store sjeldenheder, og det sølv, som forekommer forøvrigt, optræder i kobberertserne paa en saadan maade, at det kun ved vidtløftige smeltninger kan udvindes deraf. Beretningerne om sølvfund, hvoraf knapper og andre sølv- sager er forfærdiget, og som nu er glemt, hører vel i de fleste tilfælde til de sagn, som vandrer; undertiden tager de bestemt form, som naar Wille beretter: «Et lidet Stykke N V. fra Laurdals Præstegaard ovenfor et Sted, kaldet Flyxe-Helle i Præstehaugen, fandt Sognepresten Hr. Hans Post Sølv iBjerget, hvoraf han lod sig gjøre Sølvknapper, hvilket endnu levende Folk her kan erindre og bevidne.» De gamle nationale mønstre i sø1vsmedkunsten er optagne af byernes sølv- og guldsmede. . Blandt de husflidsgjensta-nde, som forarbeides i Tele1narken, bør nævnes ski. En af de hovedgrupper af skiformer, som benyttes i Norge, kaldes telemarksskien. Den er udbredt i det sydlige Norge; de 2 andre hovedgrupper er nordlandsskien, som benyttes i Nord- landene og Finmarken, og trondhjemsskien i det trondhjemske.