HUSFLID 0G INDUSTRI. 337 kaldt i l587, og det blev da bestemt, at alle paa kronens og kirkens grund opførte sage skulde afskaffes, selv om eierne kunde skaffe sig tømmer dertil af egne skoge. Dette bud bliver gjen- tagende gange indskjærpet. Kronens forkjøbsret indskjærpedes i en forordning af 1604, hvori det tilholdes telebønderne efter gammel sædvane at skyde tømmeret gjennem Skotfos og bringe det til Faret, hvor kronens forkjøbsret udøvedes. Borgere eller bønder maatte ikke kjøbe eller lade mærke tømmer ovenfor fossen. Vaar og høst var der et slags marked for tømmer ved Faret. Ved kongebrev af 15de august 16l6 blev det atter strengelig forbudt at have eller bruge nogen sag, medmindre vedkommende havde odelsgrund med ret til at sætte damstok og selv kunde skaffe sig sagtømmer fra egne skoge. Samtidig blev der i hvert len optaget nøiagtig fortegnelse over samtlige sagbrug med angi- velse af, paa hvis grund de stod, og fra hvilke skoge de erholdt sin tømmer-forsyning. Fra denne forordning blev der dog gjort enkelte undtagelser; men kongen forbeholdt sig selv Buskerud og Bragernes fogderier, saa at sammesteds ingen flere sage maatte tilstedes og heller ikke tømmer i skogene hugges mod de tidligere forbud. Uagtet saa- ledes fremdeles ingen indskrænkning var gjort i adgangen til at anlægge og drive sagbrug, forsaavidt man havde den fornødne rettighed over grunden og vandfaldet, synes det dog, at man, efterat ovennævnte fortegnelser af 1616 var tilveiebragte, har be- tragtet de derpaa anførte sagbrug som de eneste lovlige, saaledes at andre ikke maatte anlægges uden efter kongelig bevilgning, hvilket ligetil forudsættes i flere senere forordninger. Kontrollen har dog ikke været skarp. Der er et par eksempler paa, at tømmerhandelen i visse distrikter blev overladt enkelte sagbrugseiere. Ved reskript af 14de august 1669 fik Cort Si-:)ertsen A(leler, som da eiede 8 sage ved Skien, første tømmerkjøb i Tinn, Gransherred og Lilleherred til Tinne ved Hitterdalsvatn. Cort Adelers privilegium blev konfirmeret for ham, hans og frues arvinger ved reskr. af 3Ote januar 1692, og først ved en høiesteretsdom i det 19de aarhundrede fradømt Gimsø klosters gods, efterat det var kommen ud af førnævnte familiers hænder. Efter betænkning af en til at undersøge skog- og sagbrugs- væsenet nedsat kommission blev der ved et reskript af 1688 ud- færdiget særskilt fortegnelse over, hvilke sagbrug der ihvert amt søndenfjelds skulde tillades at blive bestaaende; alle andre befa- ledes afskaffet. Ifølge denne kommission fandtes der søndenfjeldS i 1688 ikke mindre end 120O sage, hvorpaa, efter eiernes sand- synligvis for lavt satte angivelse, aarlig blev skaaret 6 389 70O bord. 22 – Bratsborg amt.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/350
Denne siden er ikke korrekturlest