Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/353

340 BllA’l’Sl3l-2RG:mT. eller 33606l8 bord, hvilket omtrent svarer til 46675 tylvter tømmer aarlig for det hele land. Denne saaledes efterhaanden istandbragte ordning af skog- og sagbrugsvæsenet –“ .S’(I(jb)’l(g.8]))’i‘l‘?fZ(’(jl.(’l’Il(’ –- vedblev at bestaa lige til 1795 og har utvilsomt bidraget til efterhaanden at samle trælasthandlerne i byerne-, hvor beligge11hed ved kysten ogsaa gjorde det letteSt og naturligst at drive denne handel; borgere i byerne var allerede i 1662 blevne eneberettigede til udskibning; privilegierne for byerne har ogsaa væsentlig bidraget til at give trælasthandler11e det sam1nenhold og den enighed, naar det galdt deres interesse, hvormed de senere ofte optraadte ligeoverfor skog- eierne. - I Nedre Telemarken og Bamle fogderier var efter Levem- skiold i 1784 «76 Stykker privilegerede Sauger, hvis aarlige Qvantum er li52 O80 Stykker Bord. 2l Stykker er u-privilegerede Ditto, som alleene skiære til Bøydenes Fornødenhed.» “I Øvre Telemarken var «ikkuns en privilegeret Saug paa 0mlie Gaards Grund i Skapse Annex under Moe Præstegield, hvorved Eieren Petter Mante er den 15de December 1777 tilladt Aarlig at skiære 1000de Bord, dog kuns af Tømmer, som drives af hans egne Skove.» I 1795 iik eierne næsten fri raadighed over sin skog. uden at dog bevilgninger til oprettelse af nye sagbrug blev udstedte. Der tillodes nemlig da skogeierne at hugge de fleste Slags last og sælge, til hvem de vilde, ligesom de privilegerede sage fritoges for de tidligere baand med hensyn til kvantum og dimensioner. Lov af 8de juni 1818 tillod enhver skogeier at opføre sag paa egen grund i nærheden af egen skog og at skjære for andre til deres l111sbehov, men ikke til salg. Fuldt fri blev sagskuren først ved lov af 26de august l854, hvilken bestemte, at al sagskur skulde være fri fra 1ste januar 1860, saa at enhver k1mde tilvirke al slags skaaren last med hvilke indretninger han bedst ved, vil og kan:Ð. I 1846 gaves der tilladelse til at opføre en dampsag i amtet. Man sagede før med et enkelt tykt, langt blad i hver grind, hvorved skuren blev ujævn; omkring l85O anvendtes først bedre opgangsgrinder med to eller flere blade, drevne af vandhjul med tvende krumtapper. Ca. 18–lå blev den første eirkelsag opsat. Senere sattes den første turbin til drift af et eirkelblad. Træsli()(“r-ibedriften i Skien begyndtei 187O med det brug, som bærer navnet Kiftil-sen og Hansens sliberi, det tredie i landet. Træsliberierne tilvirker træmasse af naaletræer, helst gran i alderen 3O–4O aar. Træet slibes paa stene til en grød Naar