Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/365

352 BRA’I’SBERG AM’I’. eierne. Mislighederne søgt1es fjernede ved love. Reskript af 6te september 1688 bestemmer, hvilken størrelse træerne skulde have, førend de kunde hugges til sagtømmer, «og at saasom Bonden af Saug-Eierne for deres Tømmer og Arbeide er bleven betalt med dyrt opskreven Proviant og andre, ham unyttige Varer, hvorover han ofte hos dem geraader i saa stor Gjæld, at han sin 0dels Gaard har maattet give i Betaling, da til Sligt herefter at fore- komme, skal alle de, som handle med Tømmer og Bjælker, være betænkte ei at give Bonden herefter Betaling enten for Tømmer- Kjøb, Bord-Kjørsel, Samling, Flødning eller hvad Navn Arbeidet haver, Andet end rede Penge, saasom de bedst med hverandre kan forenes.» Forbudet mod levering af varer som betaling for tømmer m. m. blev dog ikke synderlig respekteret i Arendals opland. Amtmanden i BratSberg førte endnu i 1703 anke over «den store misbrug», at bønderne ei fik penge for sit brug, men for største (lelen maatte tage imod varer, ««som snart dobbelt mod markedsgang (–): –pris) opskreves». Trælasthandelen i Arendal var indtil krigen i 1709 livlig. Man mærkede dengang selv i længst bortliggende dele af vas- draget, saaledes i Berteda1en og i Skafsaa. Lasten udskilteS i Melhus bom, og man regnede almindelig 1O pct. i e1vespilde. 0mkostningerne ved fren1driften fra de øverste dele af vasdraget regnedes til 2 rd1r. (8 mark) pr. tylvt. Den betydelige tømmerdrift i begyndelsen af det 18de aar- hundrede foraarsagede, at man ved forordningen af 20de august 1726 fik nye «Bestemme1ser angaaende Maste- og Bjælkehugst overalt, baade Synden- og Nordenfjelds». Ved denne forordning blev «al Handel med Master og Mastespirer afskaffet uden hvad Nogen til kongelig Tjeneste kontraherer at levere eller Skibsbyg- ning i Landet forbruges eller til fremmede Skibe, som i Søen ere beskadigede, deres Reparation behøves.» Ligeledes blev « al Lod- og Bjelkehugst, med hvad Navn nævnes kan, aldeles og strænge1ig forbudt i alle de Distrikter, hvor Saug-tømmer af Skogene kan bringes til de privilegerede Sauge, og alene tilladt paa de Steder, hvor ingen Sange var, især i Agdesidens Distrikt under Kristian- Sands Stift, hvor de ikke til Dæ1er kunde skjæres og udføres». Intet furutømmer maatte hugges til sag-tømmer uden det «holdt 2 Fod fra Roden og idetmindste 14 Palmer, naar Barken er af- taget». Al drift og skur af undermaa1stømmer blev aldeles for- budt. Disse strenge bestemmelser blev noget modificerede ved «Forordningen af 7 de Oktober l728 angaaende hvad Sorter Træ- 1ast syn(lenfje1ds i Norge efter ethvert Distrikts Beskaffenhed maa hugges og udføres». I de distrikter i Bratsberg amt, hvorfra Aren- dal toldsted med bjælker forsynes, maatte ingen furubjæIker