Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/383

Denne siden er ikke korrekturlest

370 BRA’I’SBERG AMT. 633 tons .drægtighed, i I1(l)lgB–S“IIlld l af 37 tons drægtighed, i Kr(1gerø 9, hvoraf 3 tilsammen af 824 tons drægtighed og ti af tilsammen 122 t-ons drægtighed. Amtets handelsflaade har i 1898 hovedsagelig været sys- seIsat: I li)l(l(’MY“I“g-8“k kys(fl1rt.– l dampfa1–tøi paa 4 tons drægtighed hjemmehørende i landdistriktet, l9 da1npfartøier af tilsammen 785 tons drægtighed hjemmehørende i byerne. I iIl(Z(’)I)’í(I–9k A–ys(flu-t samt iml(‘m“igsk(1 “flsk(–Fi(‘kspe(lil“ioner 3 seil- fartøier af tilsammen 45 tons drægtighed af de i landdistrik- terne hjemmehørende og 3 seilfartøier af tilsammen 30 tons dræg- tighed af de i byerne hjemmehørende fartøier. I “dem“igsk.f(1rf.– 3 dampfartøier af tilsammen 222O tons drægtighed af de i landdistriktet hjemmehørende og lå af til- sammen 672] tons drægtighed af de i byerne hjemmehørende dampfartøier. 44 seilfartøier af tilsammen 11604 tons drægtighed af de i landdistrikterne hjemmehørende og seilfartøier af tilsammen l17083 tons drægtighed af de i byerne hjemmehørende seil- fartøier har været i 1“l1)m-igsk.fart. Amtets handelsflaades tilgang og afgang i 1898: 3 dampfartøier paa 975 ton og 2 seilfartøier paa 453 tons drægtighed er nybygg(1(I(– i Norge. l3 sei1fartøier paa tilsammen 13949 tons drægtighed er fil‘I(jøbte fra udlandet. 39 Seilfartøier tilsammen paa l28(i5 tons drægtighed er tilk;jøbfe eller ovei;flyt- fede fra indenlandske steder. 4 seilfartøier tilsammen paa l O01 tons drægtighed er solgt til udlandet. l dampfartøi paa 315 tons drægtighed og 17 seilfartøier paa tilsammen 3 722 tons drægtighed er solgte eller os-(–);flytt(1(iP til indenlandskesteder. 16 sei1fartøier tilsammen paa 6197 tons drægtighed er –fl))“Zí.S’f(’. I 1898 er intet fartøi ophugget. SkibSbygge1“iPt var tidligere en vigtig næringsvei i amtet. Rundt om i amtets fjerde og i byerne byggedes jk1rtøier, der dels blev solgte, dels sattes i fragtfart for eiernes regning. End- videre indkjøbtes en hel del fartøier fra andre steder. For flere af dem, der begyndte at bygge og kjøbe, forinden fragterne gik ned, var dette en fordelagtig forretning. En hel del begyndte at bygge og kjøbe seilfartøier og indkjøbe skoge, da skibenes værdi var Stor og fragterne høie. I slutningen af syvtiaarene blev fragterne lave, og fartøierne, der kostede mange penge, gav lidet eller intet udbytte I Ski(‘n.ỲfÍjor(len dreves skibsbyggeriet med kraft i 4O–aarene, først i Z)O]’–S’gT’II)I(Z og senere i Ski(Zn. – Sidst i 6O–aarene var der to skibsbygningskompanieri Skien,