Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/387

374 BH.1.TSB1–:BG .mT. vatn og Totak; man finder f. eks. Bø- og Saudesætre saalangt vest som her. Derved er naturligvis talrige bekjendtskaber mellem kjønnene indledede, som senere har ført til ægteskaber. Der er kanske faa af Øst-Norges egne, hvor saa talrige blandede ægteskaber forekommer som i Telen1arke11 – og dog trods dette holder typeforskjelligheden sig noksaa konstant. Generelt taget kan man sige, at i del c-C–s(O“eJ1l.sk11 7’elem(1rkms byg(Ier.fb1–1“(“stm, med forbigaaelSe af de allerede nævnte l(mg.ek(1l- lei-røe ei er saa talrige som i del øs(()“elds“ke: de er circa ti pct. færre, medens mesoCephalerne er ti pCt. og kort-skallerne 3 p(–t. talrigere. Eiendommelig paavirkning forekommer imidlertid mange steder, saaledes f. eks. i Tinn og Hør-in. hvor indflydelsen fra andre kanter er mærkbar, saaledes her fra Numeda-len med sit østnorsk langskallede centrum. Her er ogsaa adskilligt, som tyder paa indvandring vestenfra eller paa befolkning fra høifjeldet. Specielt synes det at gjøre sig gjældende i VeStfjorddalen, hvor saaledes f. eks. eiendommelige mongoloide typer af og til paatræffes, og kortskallerne udgjør her ikke mindre end 41.8 p(–t. I det hele taget danner Tinn noget for sig selv saavel typisk og dialektisk som ogsaa i aandelig henseende. Det lille anneks til Drangeda-l, Thi-dal, der tidligere hørte til „Þelamörk og ikke som hovedsognet til Grenland, danner ogsaa noget for sig eiendommeligt; det er den mest Z’Ol’Z–S’ktIlZ(’(f(’ byg(l i hele Telemarkm (47,9 pct.) og skiller sig saavel typisk som i aandelig henseende ganske fra ’hovedsognet. I det vestfjeldske Tele1narken forøvrigt er paavirkning andet- steds fra, Vesten fra og fra høifjeldet, kjendelig, saaledes i VT“Iý(3 og for et par bygder, þỲj“)’(?’S(f(lf og Mo. specielt fra Sæterdalen, da denne dals og hovedsagelig Valles karakteristiske skalleform, den xnesocephale, her forekommer talrigere end nogen af de andre former, saaledes med 4O.9 pct. og 45.3 pct., hvortil der intet sidestykke er i hele amtet. Foruden at ægteskabelige forbindelser nutildags af og til finder sted med sæterdøler, fortæller ogsaa folketraditionen, at disse bygder efter sort-edode11 igjen blev be- folkede fra Sæterdalen. SI)1’0get. Fra midten af det l4de aarhundrede laa det oldnorske Sprogs literatur i Norge helt nede; man holdt op med at skrive og afskrive bøger, og samtidig undergik sproget betyde- lige forandringer i den retning, at det blev simplere, og bøiningerne blev færre og lettere. De, som overhovedet lærte at læse og skrive, lærte det for en væsentlig del igjennem det danske eller svenske sprog. Der ophørte at være et norsk ski-iftsprog, og da