Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/390

BEFOI‘KNING. 377 Forbindelsen .f)a blir til mn, men i Vesttelemarken til m. G i forbindelsen gn. udtales rent: r(*m, gagn, mens udtalen paa østnorsk er uren. I mange tilfælde blir k og g under bøiningen til kj og j, stokk blir til .s-tokhýen.– Sproget i Bamle hører nærmest til den vikske dialektgruppe: gammelt hr udtales, som ovenfor omtalt, som v. De siger vass og vit (af hvas, l1vid), men henimod Kragerø, i Drangedal og Skaatø og vestligere siger de k-1;a.S–s og kvit, men disse bygder hører kun halvveis til de vikske dialekters omraade. I Bamle og egnen ved Langesundsfjorden nær kysten er g meget ofte svækket efter en vokal, f. eks. i sken (skog), pleie (plóg), ben (bóg); i endel hunkjønsord er g faldt rent bort mellem vokalerne og disse stødte umiddelbart sammen og de mistede til- jævningen: .flugu blev .flue og stugu blev stue; intetkjønsordet det oldnorske hoj“u(Í er blevet hue, formodentlig gjennem h-ugu. Ogsaa i andre tilfælde er g blevet borte, som i da (dag)ǫ dra (drage), jur (lyve), stue (suge). Hertil hører ogsaa endel ord, som man let kunde tænke sig indført fra dansk, saasom vei (veg), bøid (bygd), min (regn). G ombyttes med j efter r og tykt l, f. eks. berj (berg) og smZj (sorg)x som tilfældet er i de vikske maal, men ikke i Tele- markens maal. I Telemarken, hvor bygderne ofte er skarpt adskilte, er der ikke ringe forskjel i bøini-ngen, navnlig er artikelen i hunkjøn forskjellig. Nedre Telemarken har det østlandske rota, Nissedal og Fyresdal rotæ, Mo og Vinje rote, de mellemste præstegjeld roti og i Hjartdal og Tinn igjen rotP. . De svage hunkjønsord med lang første stavelse har sædvanlig a, Vl8(l. Ord som júru, stogu ombytter sædvanlig u med o i den be- stemte form j“uro, stogo; dette sker ogsaa i Nedre Telemarken, men her blir et o forandret til u i første stavelse. I Mo, som har formen j“ura i ubestemt form, er den bestemte form fara med forlænget a. I Vinje har man“u i den ubestemte form, men a i den be- stemte form: Cfura. I Nissedal og Fyresdal har fare samme bøining som vis-e, altsaa i bestemt form ji1ra.