Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/432

BEFo1.1(N1NG. 419 Aaskereien skulde efter dette svare til tyskernes: Das tende Heer, som paa oldtysk heder WËaotanZ Heer, det vil sige Odins h(er, og det skulde svare til det engelske .:lrthm-s (–ha-S–e, den spanske «e;rerc“ito mat-iguoÞ§, den gamle hær og det franske «La .?lIe.S“nie (l’ H elleguin ». Denne forklaring af Aaskereien – ás-ekju-reiö eller som et gudeageridt – er dog neppe rigtig. Aaskereien eller 0skereien er nemlig ingenlunde et guderidt, men et dødningeridt, som farer henover jorden for at hente dem, hvis livstraad skal afklippes. Dette er beretningen om eller opfatningen af Aa“skereien, saaledes som den optræder i traditionens underste lag eller efter de ældste forestillinger. Den rigtigste sproglige forklaring af Aaskereien er maaske den, at ordet skal afledes af et oldnorsk ord, som kun kjendes i genitiv: øskm“ – rædse1s – hvoraf adjektivet øskm-lig-r, rædsels- fuldt – saa at det skulde betyde det )’(B(Y–S“(’Z–SZfMZ(Z(3 ri(lt. Aaskereien er et dødningeridt, som nøiagtig svarer til ny- grækernes beretning om (Yharon, om hvem det heder, at han rider rundt for at hente de døende paa en hest, hvis hale er en halv- fjerdingsvei lang, og saa knytter han til hvert haar eller tagl i halen og manken en af de døde. Den norske Aaskeri anføres af Guro Rysserova, i N issedal kaldet Rumpeguro, og toget følger hendes lange hale. Guro Rysserova betyder Gudrun med hestehalen og er op- rindelig oldsagnenes Gudrun Gj((kedatier. Meningen med hendes hesteha-le kjendes af en gammel islandsk saga; bunden til den slæber hun den døde bort til dødsriget. Gudrun ledsages af sin I1usbOnd Sigm-(l Sc:ei-n, som er Sigurd Faavnesbane. Aaskereisagnet i snevrere forstand tilhører efter fl-foltke Jfoe udelukkende den rygske fo1keæt. Man kan følge Aaskereisagnet over hele Vesttelemarken ligefra Kviteseid og Laardal af gjennem Sæter(lalen og de paa begge sider omliggende bygder over det flade Jæderen op langs vestkysten lige til Nordfjord og Søndmør, for saa at gjenfinde det i den større nordlige del af Val(lers og Hallingdal; men det er ikke muligt at paavise en større udbredelse af det over de øst- lige eller nordlige egne. Denne sagnkreds synes bunden til de dalfører, hvis beboere har mest tilfælles baade i sprog, skikke og levesæt, og som efter al sandsynlighed har faaet sin befolkning vestenfra. “ Hørdernes forestilling om AaVskereien, som der benævnes Jolarei (JólareiÖ i Hardanger og I–Iallingdal) og Jolaskrei (Jóla-