Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/444

BEFo1.1(NmG. 48 1 vaSsa so hev eg dei Våsemyranî) no æ eg kvitt’e dei. Fy etc. Vai so hev eg dei Vasemyran, der hev ’kji stai meg gi-unn’), no hev eg gjengji Gjaddarbrui mur rapa moll i munn.“) Fy etc. lig hev gjengji (ijad(larbrui, a der va krokane““) pa; men eg totte tyngre dei (§ftgl(“111)’l’fil1, gud bære den dei sk1“i gal Fy I1‘låD(“fi skine, ti vegjine fadde so vie. . “ Blandt kjæmpet-iserne kan mærkes kvædet om S“igm“() svein, det slutter sig til Eddakvadene o“g til sagnet om Vølsunger og Gjukunger og giver oplysninger om det telemarkske sagn om Aaskereien. Sigurð svein er den navnkundige Sigurd Faavnesbane, om hvem det heder i Sigurðarl(viöa: Þviat uppi mun meðan öld lifir, naddels boðil nafn þitt vera. (Thi saalænge folk er til, skal dit navn være oppe, du kam- pene mand !) Og denne spaadom synes at være gaaet i opfyldelse ved den troskab, hvormed disse folkeviser er bevaret i aarhundreder. I digtet om Sigurð svein forekommer G–uro rysseröva eller Guro hesterompe, som er den som rider i Spidsen for Aaskereien; og det er oldsagnenes Gudrmz Gjukedatte7–, som er blevet til en -– Vỳj-VÍ– ’) V(“ísemyran eller Gaglemyr(m kaldtes de store besværlige moradser, som efter middelalderens tro fylder en stor del af de dodes rige og sinker Sjælens vandring til dens bestemmelsessted. V(“isemyran kommer vistnok af det angelsaksiske u)áse, dynd, men er blit op- fattet som om det stammed fra gammelnorsk v(is n, møie, lidelse, sti-abadser. Gaglemyæ-an betyr vildgaas-myrene af gagl. Det er: «Bunden har ikke raget frem for mig nogensteds» (og lettet mig veien over de bundløSe myrer); af standa i betyd- ningen «rage frem». Muligens kunde linjen ogsaa forklares saa- ledes: (Intet sted har holdt stand imod mig, stanset mig». ’) Det er, med gi-avmuld i munden, som død mand. “) «Og paa den var der modhaker» (paa de hvasse pigger hvormed den var besat“): gammelnorsk krökr betyr bl. a. modl1ake paa pil eller spyd osv. 2“)