Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/445

432 l3RATSl3l-2liG:mT. heks og endog kommer til at ride paa en kost. da Siguròs hest Gr(1m- har ondt i benet. (irune er sal veik i sit h(“in. ham m-kur inki okkon fy’gje. eg l:iner deg Sk(–rti11g, svarte-11 min, sat riÖ eg sjo’v på ei11 lim(–. Gnro RySseróva eller Gudrun GjukeSdatter er Sigurds kone. PladSe11 i færden, naar hun rider i Aaskereien, har hun faaet ved at trænge ud en gammel dodsgudinde og er derved degra- deret fra en heroisk skikkelse til en heks. Mærkelig blandt disse folkeviser er ogsaa kvædet om Roland og J[agm1s Kongim. Roland, en af Karl den stores kjæmper-, faldt i skaret ved Rom-esz-alles i 778, og dette slag er besunget i denne folkevise, hvor Roncesvalles er fornorsket til Rú.9a1–rollen, Rous- vallvollen eller Ronsarvollen. Der siges, at i slaget ved HastingS i 1066 skal en af norman- nernes skalde have sunget visen om Roland og Karl den store, og Landstad opkaster det spørgsmaal, om det er det Samme kVæde, som endnu gaar igjen hos os. Dette er dog nmuligt, da Rolandsvisen er yngre, endog fra det 13de aarhundrede Særlig disse vers af Rolandsvisen tiltaler telebonden, som varierer dem som stev paa mange maader. Der kom so mange h1nmennI) fram at dei skygde fyr sol; då frygm alle jamningann, ha’ Roland bl1ise i horn. Roland svar-a mæ vreie, in honnom rann blo al skum’): (Eg skal h()ge so Store hogg ut dte skal spyrjast te domen’)l-– I)ei slog(–st utpiii Rusurvolle11. i daganne ti-ti ii trju’); d1ï falt heiningann fyr Rola11dS–svære som St0l’1’P1l fyr g0R1l ljaÖ) Dei slog(–st utpå Rusarvoll(–n, vom dei alle vreie; då falt heiningann fyr Rol1mds-svære, som snjo1–en d1–iv uti heie’’). , l) hlåmenn: nmur(–r, sura(–enere. ’) Der drypped blod og sved af llfi111. “) Til dommedug. “) Två il. t1–ji1: to og tre. Ö) Som starrgra-s for en god ljaa. “) Som sneen driver paa hr-ie11.