436 BltA’l’SBl-IRG (mT. I folkedigtningen danner der sig derfor en fast episk formel- skat af billeder, vendinger og hele vers, og af denne formelskat øser hver især til sin brug. Saa folkedigtningen kan nok paa en vis maade tillægges folket selv: Den er ikke enkeltmands for- fatterskah paa samme vis som et kunstdigt, hverken i bygning eller i syn og tankegang Ogsaa flere af de nyere stev er vakre: Aa liksom laux“iö paa bjö1–ki bleiknar deö sterke 1notið nu-O tiði veik11ur: og likson1 lauviÖ deð fell til jorÖ, så genge (’l(’Ö vel meÖ deg 1IIl, ThorðI Mange af de nyere stev indeholder erotiske udgydelser eller mere eller mindre vellykkede, ofte naive lyriske udgydelser, som disse: Der geng ei gente i Svin:is tóni med rauöe vangar og svarte bronir, og augo var så det flaut i smér: 11oss lengi trú hon skal gange der? Lokk(1r. l(Þikar, gaatm-, tulZar og røglur er ogsaa rigt repræ- senteret i Telemarkens folkedigtning; et par korte vers af disse digtarter hidsættes, alle fra Telemarken. Her er en gjeitelokk: Hass geite11ne utor fjelIi! Mjolle og so Melle, Drose og Dokke, Da1ny og Sokke Aale og so Erte, Tenge og Tertel Ette1– kjem bo 1’llggIH1(l(“ ho gamle graa Sterte. Ogsaa en baanetu1l hidsættes: Au au an, au au au, an au aul No er kat-ta vaar daad daud. daud daud daud. So gjer me bod og so gjer me bod bnrt til lensmanskjeringi med «Lista»’). saa bed me henne vil koma snart og leggja katta i kista. Au au au! No er katta vaar daad daud dandl
.–„
Ỳ–=;–.–.– “Z) Er udtaleform for Lister. Denne baanetnll er sandsynligvis indvandi-et fra Lister eller ialfald Wvestenfra, hvor samme tull ogsaa er optegnet
