438 BHATSB1–mo .mT. Nyere i11diVid11GI digt11i1Ig. Foruden folkeviserne er der paa landsmaalet eller paa bygdemaal en hemmelig rig liter-atur, hvis hjemsted er Telemarken, eller som skyldes folk fra Tele- marken, og som maa omtales her. Flere forfattere, hvis dannelse og literære pretensioner hen- viste dem til det traditionelle ski-iftsprog, har i ældre tider til- dels benyttet det norske talesprog Af disse forfattere, der først har benyttet norsk folkedialekt til udtryk for sit personlige følelsesliv, dels til opnaaelse af stærkere illusion i Skildringer fra bondens liv, er nogle fra Telemarken. Adjunkt I. A. S(’hI)(’l.(Z(’I’ regner de mest kjendte forfattere fra forskjellige egne af hele landet op saaledes: « Rækken aabnes af Petter I)ass, som i Nordlands Trompet (“*0m Land og Lands Brug:–)) lader en bonde plædere sin sag i sit eget tungemaal I)et er bare et Snes linjer. Derefter kommer i kronologisk orden: Hans I’(1uss, præst i Kviteseid, d. 1715 (visen:om Anne Arnold i LandStads samling), Nils Heybe)‘y (“ Bonden i brydlaupsgarden» 1734), E(lc-ord Storm (døleviser, omtr. 1765–1776), ThO“I)I(7–S’ Sto(–kfleth (.«Heimatkomsten», trykt l798), O. Chr. Bull, d. 1814 (viser i romsdalsl( dialekt), Mens Lit-, Jonas Lies oldefader (krigssange, fra 1808 ?l, Hans Hanson (et halv Snes digte, tildels fra tiden omkr. 1800), Rjerregaard («Fjeld- eventyret)–), Hans Allum (digte i Jarlsbergsdialekt), H. Wergeland (digte i Romeriks- og Va-ldersdialel(t, førstnævnte optagne i Jørgen Moes samling 184O), S(“hu-a(ïh («En Bondeguts Tanker», i Selbu- dialekt, 1846), C. P. Riis («Til Sæters», 185O’1. Bevægelsen fik ved Ivar Aasens optræden et andet sving og et mere om- fattende maal. Af de ovenfor nævnte forfattere har to benyttet telemarks- dialekt og er særlig knyttet til Telemarken, nemlig Hans Pauss og Hans Hanson, og de skal derfor omtales her. Hans Pauss, sognepræst i Kviteseid fra 1683 til 1715, har skrevet en vise, som staar i Landstads samling, til ære for fru Anne Arnold paa Borgestad, datter af lagmand i Skien Claus Andersen. Hun var først gift med den i 169O afdøde handels- mand i Skien Stig Anderson Tønsberg. Siden med generalmajor Johan von Arnold. De boede fra 1702 paa Borgestad i Gjerpen, hvor fru Anna Arnold drev en betydelig hande], som hun synes selv at have forestaaet. Hun eiede Ulefos sagbrug og handlede tømmer med bønderne i Øvre Telemarken, saaledes som sangen viser-. Hun døde l713. Hans Pauss lik som løu for sit digt en 0.4 km.2 stor ø – Hat-køen i Kviteseidvatn – saaledes som Wille beretter: Bukkøen er over en fjerding i omkreds. I)en tilhørte i gamle dage fru Anne Arnold paa Borgestad, men blev foræret
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/451
Denne siden er ikke korrekturlest