Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/452

Denne siden er ikke korrekturlest

BEFo1‘KN1NG. 439 først i det attende aarhundrede til sognepræsten hr. Hans Pauss for en telebondevise, han gjorde over hende, hvorudover øen blev lagt til gaarden Nes i Sundkilen, som præsten da eiede. Da denne vise hører til de ældste viser, forfattet paa lands- maal af folk, der efter sin opdragelse benyttede skriftsproget, hidsættes nogle vers af samme: Fru Anne Arnold pá Borgestað. I. Stolt Anne hon búr upá Borgestað garö hon er seg bland frúgnr dei bliðe, hon sveiper seg ha-ðe i silki og marö um hennar geng scgninn sa viöe. Guð lat hennar liva evindeleg vel! Hon hjölper på bonden, er ingin fer StÖr, deð mai me i fjöllo beröma, hon er fer okkon ei nyt-ug blið l‘fiÖ.1’, Guð skal hennar derfor belöna. Guð lat hennar o. S. v. Keme du um mönno h(=ll’ myrkaSte nott hon held’ seg da alt með deð sama, hon skaffar ’kon konnið og kongin sin skatt, deð tykist ’kon vera stor gaman. Guð 1at hem1ar o. s. v. Så lengi som me kunna styre ’kons plóg, så lengi som kyri vil trivast, – og furo vil vexe uti ’kons skóg, 1ne hugnast með hennar at liva. Guð lat hennar o. S. v. Far vel, vene mÖ’r, frúga ’konsl með frúgur og jomfrúgur balde; far vel höge adel, Anna Arnoldt, me ynSkir deg uti guðs valdel Guð lat hennar liva evindeleg velI Hans Hanson er født i LarVik 1777. Under reiser i Tele- marken fik han kjendskab til dia1ekten og kjærlighed til fjeld- natur og folkeliv og skrev mange digte i den øvretelemarkiske dialekt 1816 optraadte Hanson offentlig som navngiven Poet i Schwachs «Nor»; her findes digtet «Sveinung aa Astri» i sin oprindelige form, med et af forfatteren tilføiet glossar. Dette digt er egentlig en nationalisering af Horats’s Ode til Lydia. Samme aar udgav Hanson «Enkelte smaadigte til prøve paa en større samling:–). Det interessanteste stykke er et længere rimbrev i telemarksdialekt til organist Bøttger i Skien, betitlet «Fjeld- mandens Lyksalighed». Ogsaa dette har forfatteren udstyret