Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/458

BEF01.KN1NG. 445 Han var først lærer, og i sine ferier færdedes han meget i “Sæterdalen paa arbeide, senere blev han kontorist hos fogden og sorenskriveren i bygden, derhos storthingsrepræsentant for Bratsberg amt i 1845–1848, 1854–1857, og paa det over- ordentlige Storthing i 1858. Han begyndte allerede tidlig at lage viser efter præsten ZetlitZ’s eksempe1; mange af dem lever paa folkets tunge; de er vittige, tildels kaade og bidende, saa han fik mange uvenner. Vinje siger om ham, at han har digtet viser i modersmaalet, som kunde maale sig med de bedste iLandstads samling, videre at han, naar han traf paa en mand, som kunde svare, saa kunde de stevjes hele natten, og naar den anden blev træt eller ikke kunde svare længer, saa kvad Tormod alene: «Men det værste er, siger Vinje, at mange af de bedste er satiriske stev, som er saa uvorne, at de ikke godt kan komme paa prent». Vinje klager over, at han kom til at digte ogsaa paa bogmaalet, og derfor blev hans vers blandet op med ord og tanker af en anden literatur, saa der fra hans modne tid er lidet helstøbt, men allige- vel bærer alt talentets mærke. Han har selv udgivet «Blandede rimerier», men de bedste viser af ham er utrykte; kjendt i hele Telemarken er den vittige og satiriske «Graamanhus-vise». – Saamund Thoresen Bo-rg(ýordet, født 1834, foregaaendes sø11, døde allerede som student i 1859. Han var maaske en lige- saa begaVet skald som faderen. En hel del digte af ham er trykte i skiensb1adet «Correspondenten» og «Aftenbladet» omkring midten af femtiaarene. Johannes Skarperud, en ung tele fra Kviteseid, har udgivet en liden fortælling. Gu)lZ(’ík Aase i Brunkeberg, født 1803, død 1863, var en begavet og særdeles yndet visedigter. En meget fornøielig og kvik «Sveinkallvise» af ham er trykt i («Lur-Laat», side 55. Andres GO7lVl(åS’O7l Meinstad, der døde omkring l85O i Brunke- berg, digtede ogsaa viser, som blev meget sungne i tidligere dage. Knut ()lavsson Laupedalen, født 1844, udeksamineret fra Kvi- teseid lærerskole 1863, og siden lærer og bonde paa sin fædrene- gaard, har skrevet eventyr og sagn fra Telemarken i «Dølen» og enkelte særdeles gode viser, f. eks. «Ei Telemarks-Gjenta so fager og fin», «Lur-Laat», side 39, og «Eg gifte meg, min Sæling eg, fyr berre Goss og Gull», sammesteds side 41, og derhos adskillig andet. Oláv Endreson Samlland, født 1846, seminarist fra Kviteseid lærerskole 1863, var en række af aar lærer i hjembygden, derpaa i længere tid kirkesanger i Laardal, saa kirkesanger i Brunkeberg. Han lever nu som gaardbruger paa Haugland lidt østenfor Brunke-