Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/463

45O naa-rsB1:n(; .ɔmT. mester ved navn Lars Kl(u-k i Østensjø forfærdigede først et strygeinstrument bestaaende af strenge, som var spændt over et udhulet træstykke. Det var en violin tilbageført til den simpleste form. En af hans elever, Is(1k Nilsen Bofnen, er hardangerviolinens fader. Han forandrede formen paa de sædvanlige violiner, som i Hardanger og Telemarken kaldes tyske violiner eller «dusingfela»; han gjorde vio1inen mindre med mere afrundet bryst, kortere hals og stolen lidt fladere, hvorved det blev lettere at slaa triller, og endelig satte han de 4 underliggende .zitter- eller staalstrenge paa, hvilke bidrager til at gjøre to11erne mere bløde og fyldige. Af en præst Di(l)“ik Mansas paa Stordøen lærte han at fernise1–e instrumenterne. «Han naaede en utrolig berømmelse i VlOlllllIlfig9I’l,’–“ heder det i Bergens addresseavis for l776. Han begyndte ogsaa at stase violinen til med perlemor, og bragte hardangerviolinen op til en fuldkommenhed, som neppe senere er overtruffet (meddelt af Jørg(Ws(–n-V1–Z(ml. Han drev feIemageriet i temmelig stor stil, og hans søn og svigersøn ligeSaa, saa at violine11 blev udbredt over store dele af Vestlandet og den fandt veien over til Telemarken, hvor der senere opstod fele- makere, der stod paa høiden med den gamle mester. Isak Botnen havde flere sønner, men det var især sønnen TI’()Il(Z, der la-gde sig efter farens kunst, og ligesaa Isaks svigersøn, Sjovat, der gjorde flere violiner, men de var ikke saa gode og vakre som Tronds. Trond boede først paa gaarden Flatebø, men 1766 paa Yttre Aalvik i I–(insarvik. Komponist Iver Heller nævner (i Salomonsens konversations- ’leksikon) den ovennævnte søn af Isak Botnen, Trond Bof“en, der levede i den sidste halvdel af 18de aarhuudrede, som den, der ansees som skaberen af den nuværende hardangervioli11. Efter at han i flere aar havde arbeidet efter faderens methode og delvis havde forbedret denne, fik han under et besøg i Bergen anledning til at se en italiensk violin og benyttede saa denne som model, hvorved den oprindelige, der ikke var større end 3Z’§1 af en almin- delig violin og af mindre smuk form, med enkelte tillempninger fik sa111me konstruktion som almindelige violiner. Den adskiller sig i det ydre kun derved, at laaget mellem F hullerne er stærkere hva*lvet, at halsen er tykkere og noget kortere, og at snækken er betydelig længere, da den maa give plads for 8 skruer istedet- for som paa den almindelige violin 4. Hardangerfelen har nemlig foruden de sædvanlige 4 strenge ogsaa fire fine staalstrenge, der fra Strengeholderen løber gjennem en aabning i stolen under gi-ibebrættet til de respektive skruer; de tjener til at forstærke