c . BEl-’0LKNING. 451 de øvrige strenges klang og stemmes derfor i et vist forhold til disse. De strenge, hvorpaa der spilIes, er som regel noget tyn- dere end sædvanlige violinstrenge. G–strengen er helt overspun- den, D–strenge11 omslynget med metaltraad, A– og E–strengen som almindelige. H.–stemning er hyppigst,:1, “(ï, R“, Ë, eller a, P. Ë(. V(J; un- derstrengene da gjerne i a, ä, H, Ex. Forøvrigt stemmes har- dangerfelen ogsaa i g, Èf, E, ’C, ligesom der til enkelte slaatter og danse gives særlige stemninger. Med et saa villigt instrument som violinen og med dens udbredelse fik ogsaa tonedigtningen og slaattedigtningen større fart. Man spillede hallinger og spilledanse, og efterhaanden som kunsten at spille blev alminde1ig, voksede slaatterne saaledes i antal, at det blev en ren overflod, særlig i Telemarken. Senere tog det af med spillet, og maaske blev det i den første tid misbrugt, ialfald siger Erik Pontoppidan, biskop i Ber- gen omkring 1747 –l755, at den bruges iti(le og utide ikke alene i brudestuen, men ogsaa i ligstuen,“ hvor spillemanden sad hele dagen oppe paa ligkiste11 og spillede uafladelig. Pietismen blev en farlig modstander for violinen; den ansaaes for et djæve1ens instrument og for en ungdoms forfører; selv Isak Botnens søn fik det ord paa sig, at han havde besøg af djævelen, saa at ingen turde kjøbe hans vio1iner, og –de som havde den, gjemte den bort. I Telemarken, hvor hardangerviolinen tidlig havde fundet veien, udviklede spillemandskunsten sig endnu stærkere end paa Vestlandet, men ogsaa her indskrænkedes spillet dels af religiøse hensyn, og dels kom det i miskredit, fordi de gode spillemænd, der stadig skulde optræde i brylluper og der blev trakteret mere end andre, ofte blev fordrukne. I den vestlige del af Telemarken gik det derfor som paa Vestlandet, at felespillet næsten ophørte; i den østlige del holdt det sig derimod bedre og har gjort det til den dag idag. Wille skriver fra slutningen af forrige aarhundrede: W(En stor Mængde spille paa Violin hvilken er af en egen og besynderlig Dannelse. Deres Musik bestaar i egne Opfindelser, hvori gives faa Mo- dulationer, der efter dandser Mandfolket med mange comiske Ophævelser, medens Frue11timret meget stadig gaaer rundt om den Dandsende. » I vor tid har telefylkets ungdomslag taget sig af felespillet, og der har været afholdt større spillemandsstevner i Bø og Skien med uddeling af præmier. Disse møder kaldes ogsaa kapleik eller tevlinge-W–.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/464
Denne siden er ikke korrekturlest