Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/465

452 BnATsBE1xG ‘mT. En af violinspillerne fra Telemarken fik i sin tid et stort 11avn. Thorg(–ir Audun.sson Ø(legaar(lm eller, som han i Telemarken kaldtes, Ta)ý(1i Aag-amsson, er født paa pladsen Sværmyr i Sande i l802. Hans far var husmand og derhos møller, hvorfor sønnen kaldtes M(1llm-galen eller Jújll(I‘l’glll(’Yl, og han blev landskjendt under dette navn. I ni-aars alderen blev han jaget hjemmefra, da han havde liden lyst til at arbeide. Han førte fra sin tidlige ungdom en spillemands kunstne1–liv stadig paa reiser, med felen paa ryggen; forsulten og pjaltet vand1–ed han om som en skygge, lige bekjendt for sin elendighed som for sit vidunderlige spil. Det hændte, at han i brylluper og gjæstebud kunde spille dage og nætter i rad. Folk mente, at han havde lært sine bedste slaatter af fossegrimen. Han havde stor lyst til at kappes eller tevle med de bedste spillemænd, han kunde faa opspurgt; saaledes kappedes han paa Kongsberg marked med Knut Luraas fra Tinn, og Paal og Hal- vor «Løilnantsdrengjerne fra Numedal», og det er sagt, at Knut Luraas græd af græmmelse over sit nederlag. I 183O reiste han over Haukeli til Hardanger og Voss og var da sammen med Ole Bull hos denne paa Valestrand. Senere reiste han til Hardanger og Voss for at kapspille med Lars Loj’thus og Rekve’n. Møllarguten og Lofthus kapspillede paa et folkestevne paa Voss, og her blev han ilde behandlet i et slagsmaal. Det er sagt-, at han satte denne oplevelse om i toner i en slaat, som kaldes «Vosserullen», men dette kan ikke være den sædvanlige «Vosse- ru1», som er en ældre runddans. Det kunde hænde, at Møllarguten kunde sidde, drukken som han var, med hovedet hængende helt ned paa felen, og som det syntes sovende, men spi1let gik lige godt næsten hele natten, saa folk hviskede: De æ dævelen, som spilar naa, aa ikji Myllarguten, for ha-n søv han. Han vandrede paa denne maade om i mange aar; da han blev gift, fik han af svigerfaderen lov til at bo paa en liden plads Haugen i Telemarken. Geologen og digteren Theodor IOerulj’ saa her til ham paa en reise og henledede i det af Asbjørnsen udgivne skrift «Hjem- met og Vandringen» almenhedens opmærksomhed paa dette natur- geni. Ole Bull, der som omtalt kjendte ham fra før af, tog sig da i 1849 af ham og fik ham til Bergen, hvor han i 185O holdt koneert sammen med Ole Bu11. Kort efter kom han til Kristiania, hvor han vakte stor op- sigt ved sine gangere, slaatter og ha1linger.