Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/466

Denne siden er ikke korrekturlest

B1–:Fo1.KNING. 453 Welhaven skrev sit digt «Møllargutten» under indtrykket af hans spil, og det heder der i det sidste vers: Men hans spil var og som fossefaldet, som i stride hvirvler gaar-, og ved spillet blev hver tanke kaldet, did, hvor fossegrimen harpen slaar, – kaldet fjernt hen til de grønne da-1e, som har kilder fra et sne(lækt fjeld, hvor vor kunst, i toner som i tale, altid finde vil sit friske væld. Denne begeistring for den geniale spillemand varede imidlertid ikke længe. Han gav konce1–ter i Kristiania i l858 og nogle aar senere i Kjøbenhavn, men hans spil blev neppe forstaaet Sine sidste leveaar tilbragte han i fattigdom paa en liden eiendom i Rauland ved Totakvatn oppe ved Urebø-urden. Han vilde da ikke spille mere og levede stille og ædruelig. Han døde i 1872 og ligger begravet paa Rauland kirkegaard. Hans violin opbevares i Warmuths musikhandel i Kristiania; paa skrinet staar hans navn sta-vet saaledes: Tarjei .–1ugundsen Ødegaarden; inde i violinen staar der: Denne violin er gjort af mig Erik .]ohnsen Holland 1850. Skrinet har en afdeling for violinen og en for klær og mad. Det siges, at Thorgeir Audunsson trods sit geniale spil var uimodtagelig for musikalsk uddannelse og dressur. Her maa det erindres, at han var 48 aar gammel, da Ole Bull tog sig af ham, og i den alder er man lidet skikket til at gaa i skole. De bedste spillemænd, som har været i Telemarken foruden Møllarguten, er Petter Veum, Ola Napper, Sagaj’ossen, Berslanden og Leif Saadsdalen og hans fader Øistein Langedrag i Seljord. Kjendte spillemænd fra nutiden er: Lars Fykerud, Hans Fykerud fra Hitterdal, Halvor Haugen fra Hjartdal, Torkild Hauge- rud fra Bø, Halvor Lie fra Bø, Aslak Lzm(ltvet fra Lunde, Lars Furuheim fra Bø, Greger Kaasin fra Bø o. fl. G Der er gjort en hel del violiner i Bø paa gaarden Hellan(l og nu i Steinl(jøndalen, ligesom der er nogle, som forfærdiger violiner i Vinje. TeIemarkens foIkemusik. Ixccdm:g Mathias Lin(Ieman har samlet 592 norske melodier og danse. Heraf falder, efter Catharin-av Elling, paa det nordenfjeldske 18, paa det vestenfjeldske 34, resten, 54O, paa det sønden- og østenfjeldske; men dette misforhold har neppe sin grund i de to første landsdeles fattigdom paa folkemelodier, men der er i det hele taget samlet mindre i det nordenfjeldske og vestenfjeldske. Ovennævnte 54O melodier er meget ujævnt fordelte. Telemarken møder op med hele 145 melodier og 13 danse og Valders med