Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/470

BEFo1.kN1NG. 457 pevise-melodierne, f. eks. «Falkvord Lommannson» og «Hauge- bonden», der efter dette ikke kan være af kirkelig oprindelse. Som antydet tidligere, har den kirkelige messe- og hymne- melodik ogsaa havt indflydelse paa folkets dansemusik, hvor stor sekst i moll hyppig anvendes. En mærkværdig proces er dette, at folket, d. v. s. enkelte naturtalenter, ganske instinktmæssig har omdannet et gammelt, af kirken indført musiksystem og skabt en nationalmusik saa eiendommelig, at andre folkeslag –- naar undtages muligens ungarerne – neppe kan opvise noget lignende. Melodierne til folkeviserne, Draumkvæe og kjæmpeviserne er blevet kjendt i den musikalske verden udenfor sine hjemsteder ved sangeren Thorvald Lammæ-s. T1’æSIIjæ1“e1’kI111Sl:. Den ældste konstruktion i de norske stavkirker peger, efter L. Dietri(:hson, paa irsk-angelsaksiske for- billeder; den ældste ornamentik peger hen paa samme kilde. Ogsaa de ældste norske stavkirker stemmer i sin form med de angelsaksiske kirker og viser mange irske ornamentmotiver. Oprindelsen til den norske træskjærerornamentik søger L. Dietrichson i vor egen forhistoriske jernalders ornamentmotive1– og i de første kristne stavkirker, hvis ornamentik atter hænger sammen med den romanske stenarkitekturs ornamentik; navnlig porta1emes planker og de romanske halvsøiler var ornamenteret i stavkirkeme, og til disse ornamenter maa der søges tilbage, naar man vil finde den norske træskjærerornamentiks oprindelse. I Telemarken gjenfindes de næsten fristaaende, stundom i høit relief behandlede løver i kapitæler over portalen, saaledes som i stavkirken i Borgund. . I Hitterdalskirken er løven fremstillet paa tre portaler med menneskehoved. I Nesland, Gransherred, Vinje og Eidsberg kirkers ligesom i Sau1ands kirkes bevarede po1–tal forekommer atter disse dyr, der vel rettest betegnes som løver. Udskjæringerne fra Telemarken er særlig interessante derve(l, at de ikke blot fremstiller drageslyngninger, men ogsaa fører selve dragedræberen ind i ornamentiken, eller de hedenske sagn kom- mer ind i kirkens udskjæringer. I Hitterdal kirke viser bagsiden af en brugdestol to figurer, der ifølge N. Nicolaysen forestiller Sigurd Faavnesbane med Andvareringen og Sig1–driva eller Brynhild. Paa Hove i Hitterdal er der eller var en brugdestol, paa hvis ryg Gunnar i Ormegaarden er afbildet. Om de rester af arkitektur fra stavkirkerne, som opbevares paa det historiske musæum i Kristiania, ytrer A. Olrik: