Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/471

458 BRA“rSBEnG AMT. Mellem de udskaarne slyngninger ser vi snart en Sigurd kjæmpende med Faavne, snart en Gunnar i ormegaarden eller en hel kjæde af O1)l7I’î1l fra Volsunghistorien, fyldende begge portalers Si(lefjæle saaledes som paa den ypperste af dem, portalen fra Hyll(–stad i Sæterdalen. Der haves i alt fem Volsungportaler; dette ret anselige tal blandt de til vor tid bevarede stavkirker giver en forestilling om, hvor gjerne en menigl1ed har fulgt det af en anden givne eks- empel i valget af billeder. Det er et bestemt landomraade, Vol- sungbillederne till1e1–er, Sæterdalen„ Telemarken og et stykke Ost- over mod Kristiania Ogsaa rent bibelske figu1–fremstillinger findes i den telemark- ske orna1nentik; saaledes antages Nesland kirkepÖrtals halvsoile- udskjæringer at forestille gammeltestamentlige figurer, der er for- klaret som «Evas skabelse», «Moses, der slaar vand af klippen-“, (–Abrahams ofring», osv. Formbehandlingen i disse figurfre1nstillinger staar langt til- bage for det ornamentale. Fra kirkerne gik ornan1entiken i træ over til bøndernes huse, og husgeraad og bohave blev ogsaa sn1ykket. Gamle lofter og stuer fra tiden før den sorte død og de saa- kaldte munkestuer har prøver af den samme ornamentik. I søndre Rauland i den stue, som kaldes Fyrndarsstogo, omgives indgangsdøren af udskjæringer, som er ældre end 135O. Den her omtalte ornamentik betegnes af L. Dietrichson som den romanske stilperiodes ornameutik. Fra en senere tid er den ornamentik i Telemarken, som læg- ger an paa at udfolde en rigdom af blade, først uden, senere med nervatur. Et fremtrædende træk ved denne retning er, at man lod figu- rerne be1–øre hinanden, medens man før lod dem saa meget som mulig skjære hinanden. Denne vegetabilske stil, der er eiendommelig for renaissaneen, findes i udskjæringen paa stabburloftet paa Vindlaus iEidsborg i Laardal. Ogsaa stuen paa Mule i Vinje viser renaissanceorna- menter. Fra denne tid begynder man at finde forsirede døbefonter. Fra Bø kirke, fra Gaas-e gavekirke, fra Tinn kirke, F1atdal kirke kjender man slige. I det syttende aarhundrede indtræder en forandring i træ- skjærerkunsten, idet Stilen i bondekunsten langsomt følger stil- skiftningen i andre lande. De arkitektoniske ornamenter faar større plads paa privat- husene, navnlig paa stabburene, der med sine udskjæringer spiller den største rolle i baroktiden og langt ind i rokokotiden.