Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/48

Denne siden er ikke korrekturlest

NATURLIG BESKAFFENHED. 35 Det er da enkelte steder, som fornemmelig er vel kjendt, og særlig er det Rjukan og Gausta. Nogle af de steder i Tele- marken, som er mest navnkundige og mest-Z„aøgte-af„rg-s-endffe, -,–.x;–..–..„.„– skal her omtales. Vestfjorddalen i Tinn herred udmunder i Vestfjorden, som er en sidefjord til Tinnsjø. Vestfjorddalen er trang og minder om vestlandske fjorddale; paa dens sydside ligger Gausta, og 18 km.. fra dalens munding i Vestfjorden danner dens elv Maane den- bekjendte fos Rjukan Den vakre dal og dens naturmærkværdig- heder kalder aarlig mange reisende did. Vest ’orddalen stiger først langsomt fra Tinn.S;jøen, som ligger l88 m. over avët; saaledes er høiden af gaarden Nyland, 6 km. fra Tinnsjø, 33 m. over denne (eller 221 m. over havet), Dal kirke, 8 km. fra Tinnsjø, 49 m. over denne, og ved Bøhagen, 13 km. fra Maanes udløb, ligger elven 112 m. over Tinnsjø (eller 300 m. over havet). Elven har i denne nedre del saaledes kun et fald af 8 m. pr. km. Længer op imod Rjukan begynder imidlertid dalbunden at hæve sig, og Vestfjorddalen afsluttes som en sækkedal med en temmelig betydelig stigning ovenfor og nedenfor gaarden Vaae; da elven, Maane, n ligger i 3QO meters høide, og da den xced.KxitLng§fossens-begy-ndge1se –ovenfor Rjukan ligger ca. „’Z2„O–m. over havet, bliver stigningen i dalbunden hele –:låǪ -gi-,„paa’en strækning af noget over 4 km.; eller elven, falder paa disse 4 km. hele 1OO m. pr. km. Paa denne strækning, hvor dalbunden stiger saa voldsomt-, har Maane i det faste fjeld gravet et dybt glufr eller en dyb (–a1‘îon, og det er S–Êx1’17åIfg9§– i denne ca1îog1L at fossen R’ukan li vei-. s*’Vestfjorddalen har i det hele den form, som fjorddale pleier at have der, hvor landet er høit: en forholdsvis flad bund med steile sider, i høiden afsluttet amfitheatralsk som en sækkedal. Bergarten omkring Rjukan er dels et fast og haardt konglomerat, udmærket blottet ved chausseen til fosseu, dels er det graavakke, sandstene eller kvartsitiske bergarter, alt –tungtforVít1;eljgeV ǫgfa-s-te bergarter, der kan taale at staa i ste-ile-g;y-1;tnj-nggr.

  • –Et-Vestfjorddalen af§lut te§ l-som en sækkedal, og at berg-

arten er fast, har givet elven anledning til at udarbeide det trange og steile glufr med abrupte former, i hvilket Rjukan styrter. –-–-((–Ë s Maane er afiøbet for Møsvatn (872 m. over havet). Længden af Maane fra udløbet af M–“egs-v;atn,W “t;il den falder i-WVe§tfjor- -den-, er omtrent (30 km.; da elvens samlede fald fra Møsvatn til Tim1sjø udgjør 6Y.)2“ m., bliver det gjennemsnit1ige fald omtrent 23 m. pr. km., men dette fald er yderst urege1mæssigt fordelt.