Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/483

47 O BIlATSBEIlG AMT. undtagen ved Trolovelser, Vielser og Communion, da de maa være iførte en sort Trøie med en rød udstaaende Krave om Halsen. Pigerne maae være barhovede og Haaret dee1t i to Dele, som lidet nedenfor Ørene samles i to Lokker, derom virvles et affarvet Baand, hvormed Haaret lægges i Ring om Hovedissen; men de Besovede eller Givte have et Hovedpynt, kaldet Skout, der bagtil er plat, som en Tallerken, men foran staaer op, som en Ring, rundt om Hovedet. Fruentimrets Stats er ellers 6 llIalepar af Selv til 4 Rdlr., som syes paa tvende Klude, og med Naale fastsettes til Livstyk- ket; en Søl“cPl(enk(Ð til 11f2 Rdlr., at Snorre Brysterne ind med i disse anførte Malepar; forgyldte Sølvp1ader kaldet Sø(jer, at holde Skiorten sammen i Brystet, 3 Stykker à 3 Rdlr. Stykket; to Par forgyldte Sølvspænder, som faStsyes paa den sorte Trøie, a 7 Rdlr. Dette Selv er af slet Bonitæt og næsten Kobber, som om- 1øben(le Guldsmede især fra Skien sælge til disse enfoldige Folk, hvoraf de FornemSte kan kjøbe for 4O til 50 Rdlr., som ikke er værdt Halvdelen. Deres Sængeklæder ere ligesaa simple og enfoldige som deres Gangklæ(ler. Dyner eller Lagen ere ikke brugelige uden af de Rigeste, som dermed herbergere Folk uden for Bondestanden; thi ellers legges kun oven paa Ha1men et uldent Vadmels Klæde, kaldet Kield, 3 Alen langt og bredt til 1V2 Rdlr.s Værdie; dette tiener til Underdyne og Lage11, et Dito tiener til 0verlagen, og en Skin(Ijbld, som bestaaer af 6 voxne Faareskind, bered(le paa den yttre, men lodne paa den indre Side, til l Rdlr., bruges istedet for 0verdyne.» Løvensk-iold siger i 1784, at folk næsten i hvert Sogn klæder sig paa en forskjellig maade, og at deres udtale og sæder og er forskjel1ige. MadSteIlet. Om kostholdet hos arbeiderne paa landet i Bamle og Nedre Telemarken i forrige aarhundrede oplyser Loven- skiol(l i 1784, at de fik 3 gange daglig mad og i aannetiden des- uden brød og brændevin. Kosten bestod fornemmelig i sur melk og brød med spegesild om sommeren til frokost, og om vinteren ølsuppe og sild til, om middagen velling, erter, kaal med flesk og kjød, pølser og saltet torsk, ludeflsk og anden sule-mad med poteter, smør og myse-smør til. Om aftenen spiste de almindelig mel- eller gryngrød med sur eller sød melk til. Z Maaltiderne i Seljord i forrige aarhundrede omtales af Wille i Seljords beskrive1Se: Til aabit ost og fladbrød nede i bygderne, men tilfjelds kold byggrød og sur melk. Til daagurs kl. 91Zs altid varm grød og sur melk, men i aannetiden tilfjelds smør med fladbrød og prim.