472 I3RATSBERG AMT. Navnene paa de 3 hovedmaaltider er angivet i et st-ev af Gaute Tinnske, da han paa en dag gik fra Hardanger til Tinn: Doguren at eg i Hm-Öang Og undolen gekk på glette, nottverÖen alt eg i TinnSdalen – l“lfPllkt sa I1R“ eg dertil Maaltiderne i Telemarken er: Aabit (eller bisk eller bitaa, morgomat) om morgenen ofte omkring kl. 6; maaltidet er da fladbrød og smør med kaffe. D“gm“ (dugul) kl. O–1(), grød og melk, ofte sur melk eller skummet melk. (V)l(Y()Z(’]I (aandaann) er middagsmaaltidet, kl. 1, 2 eller 3; der spises flesk eller fisk, mest Salt eller ludefisk og dertil poteter, undertiden kogt kjød; derefter i regelen kaffe; i ældre tider ofte ost, prim og brød. i l)kt er et maaltid, som bruges i flere herreder om eftermid- dagen kl. 5, og det bestaar af grød og melk eller fladbrød og smør med kaffe, eller hjemmebagte kager. Â.(’“l’((’)’ eller k1–c-l(l.smaf er grød og melk eller poteter og n1e1k, undertiden vafler. Saaledes angives 1naaltiderne med meget faa afVigelser fra alle herreder i Øvre Telema-rken. I forrige aarhundrede var maa-ltiderne i det hele de samme med den væsentlige forskjel, at poteter og kaffe er blevet meget almindeligere. Lægerne klager over, at kosten paa mange steder i landdi- strikterne er uhensigtsmæssig og daarlig tilberedt. Poteter og sur «skjørmelk» er hovednæri11gen; god melk er ukjendt for de fleste den største del af aaret. Den separator- skummede n1elk ansees for at være for mager, medens melk og dens produkter forresten er bleven dyrere, hvorved levemaaden for de fattige er bleven endnu daarligere. Fersk melk er der paa mange steder ikke at faa hele som- meren, naar krea-turerne er tilfjelds, og istedet drikkes den gjæ- rede melk, som henstaar fra vaaren, og som er sur som eddike. Andre mener, at folk ikke lever saa daarlig endda. Fra Bamle heder det, at madstellet og den personlige og huslige renlighed og orden ikke er tilfredssti1lende; i enkelte punkter kan spores bedring, takket være skolernes strenge krav til rent og Ordentligt udseende hos de fremmødende børn. Kvindernes opdragelse og oplærelse er mangelfuld, og store fremskridt paa dette omraade kan neppe ventes, før kvinderne bliver bedre oplærte. Madstellet er i herreder som Eidanger, Gjerpen og Solum forholdsvis godt, og stellet er rent og ordentligt paa mange steder.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/485
Denne siden er ikke korrekturlest