Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/489

Denne siden er korrekturlest
476
BRATSBERG AMT.

tildækkes det atter et Par Timer. Naar man da har rørt det saa jevnt, som mueligt, slaaes det i Gryden at kaage, imedens man flittig omrører alt, at det ei skal brænde. Man har da et tillavet Rostekar med Halm og Trækieppe paa Bunden. Maltet med Vandet, naar det har kaagt ¼ time, slaaes da paa Rosten, og naar alt er iøst, da aabnes Tappen paa Karren, at det Vaade, kaldet Vørter (Urt), kan udrinde. Med dette kaages 1½ Skaalpund Humle en halv Time, at Øllet kan blive overmaade tykt og bittert og tillige kaage ind, til en halv Tønde er tilbage, hvilket sies af i Gangkarret. Naar da dette er blevet saa lunket, at man taaler Fingeren deri, saa settes derpaa opblødet Giær, taget af heedgaaet Øl, og tildækkes indtil man seer, det vil begynde at arbeide, da legges et 3- til 4dobbelt Klæde derover, som tilbindes med Touer, hvorved det gaaer tre til fire Jevndøgn. Derpaa haves saavel det Tykke, som det Tynde paa Tønder, og spronses, naar det der er blevet klart. En maadelig Drik af saadant Øl giør drukken, og foraarsager en ulidelig Sygdom i Legemet. Saaledes brygger man over hele Øvre-Tellemarken, og har formodentlig i gamle Dage været det, som foraarsagede Kiempernes Berserke-Gang At kunde faae denne skadelige Ølbrygning afskaffet, vilde være en Sag af velgiorende Virkninger.»

Julen begyndte med ølbollen:

Det var skik og brug blandt bønderne, som det endnu er, at juleaften skulde alle lange sig. Efter at husbonden har opsat et kornbaand for fuglene, og korset med tjære over alle døre, for at Aaskereien og andet troldskab, som da var ude og færdes, ikke skal forstyrre hans julefred, gaar han i laugen, som er tilberedet i et stort kar i støra (ildhuset) og, efterat han er færdig, alle de andre mandfolk paa gaarden indtil hjuringgutten, derefter husets kvinder fra madmoderen til budeien, alle i det samme kar og som oftest i samme laug. Efter badningen ifører enhver sig sine bedste helligdagsklæder, og de fleste bestræber sig for at kunne have en ny klædning eller i al fald et nyt plag til jul. Derpaa samles man og ønsker hverandre en glædelig jul, hvorpaa ølbollen begynder at gaa rundt — og festen er begyndt.

Gammel norsk tidsregning og primstaven. Skjønt den gamle norske tidsregning ikke er eller var en anden i Bratsberg amt end ellers i landet, saa kunde det dog være paa sin plads at omtale tidsregningen og primstaven her, af den grund, at primstaven længe har været i brug i Telemarken, og den af Wille, i hans bog tegnede stav fra Seljord er den, som P. A. Munch har lagt til grund for sit arbeide om kalenderens indhold i «Norsk Folkekalender 1859», hvor primstaven særlig omtales. Ligesaa er der i Telemarken opbevaret de fleste meteorologiske erfaringer