Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/494

Denne siden er korrekturlest
481
BEFOLKNING.


Miđvetr er efter den norske kalender den 13de januar.

Midtvinter og jul falder hos andre folkeslag sammen, medens den gamle norske midtvinter faldt paa 13 januar. Efter Fladøibog I, side 54 bestemte Haakon Adalsteinsfostre, at julen skulde holdes paa den tid, de kristne feirede den, og hver bonde skulde til jul brygge mælis-øl (antagelig 80 liter øl), og julen skulde vare, saa længe som øllet strak til.

Før begyndte julen paa midtvinternatten, og der holdtes jul tre nætter eller tre dage. (En adr var jolahalld haft midsvetrar not ok voru halldin þriggja notta jol).

Efter Bilfinger har der aldrig i Norge eller paa Island været regnet med et aar paa 364 dage uden skuddage eller skuduger, og ei heller har der været et islandsk aar med en ufuldkommen indskyden af dage hvert 7de aar. Den fra historisk tid bekjendte tidsregning hos islændingerne — et aar paa 364 dage, med en skuduge hvert femte eller sjette aar — er kun en eiendommelig afart af den julianske kalender og ingenlunde opstaaet uden indvirkning fra denne.

Ivar Aasen omtaler i sit leksikon nogle norske endnu brugelige navne for maaneder, hvilke maaneder regnes efter maanens faser eller er maanemaaneder eller synodiske maaneder. Han siger nemlig:

«Jolemaane er den nymaane, som indfalder i julen eller kort før juledagene. Efter gammel opfatning er det den «maane», som er oppe i julen, hvis den rækker saa langt som til den 6te januar (trettende dag); hvis ikke, vil først den følgende nymaane blive julemaaned, saaledes i Telemarken, paa Søndmør og flere steder. Herefter bestemmes da de følgende maaneder: Torre og Gjö og vel ogsaa den fjerde maaned, i Telemarken kaldet Krikla, ogsaa Kvina

Man kunde antage, at denne regning efter maanens faser, der findes hos naturfolk, var en urgammel levning.

Bilfinger har imidlertid paavist, at de maanemaaneder, som efter Ivar Aasen endnu er i brug i Norge, ikke er andet end synodiske maaneder i den julianske kalender, og at de staar i sammenhæng med bestemmelse af fastetiden og paasken, og følgelig ikke er levninger efter gamle hedenske maanemaaneder.

Nu tildags har folk i Norge de nævnte betegnelser for nogle maanemaaneder: Jolemaane, Torre, Gjø, Kvina eller Krikla, men de andre «maaneder» blir i almindelighed betegnet efter den aarstid, hvori de falder, saaledes 1ste sommermaaned fra 14de april til og med 13de mai, 1ste vintermaaned fra 14de oktober til og med 12te november.

Dagen begyndte og endte retslig i sommerhalvaaret med solens opgang og nedgang; men om vinteren fra det blev lyst til