Det 1ste mærke, som regnedes for 2 dage, er det 19de mærke eller 19de bogstav i 3die vintermaaned, som svarer til den julianske kalenders 31te december.
I den stedsevarende julianske kalender forekommer ikke den 29de februar, men istedet derfor blev den 13de bogstav i 5te vintermaaned eller den 24de februar regnet dobbelt.
Saadanne bogstaver, hvori der skjuler sig en anden dag, kalder islændingerne leynistafr eller skjulte bogstaver. Men er denne vanskelighed overvundet», saa kan man anvise hver norsk maaned dens antal dage. Maanederne i den første vinterhalvdel havde 30, 30, 31 dage. I den anden vinterhalvdel 30, 30, 31 dage. I den første sommerhalvdel 30, 3O, 31 dage og i den anden sommerhalvdel 30, 30, 32 dage.
Den julianske kalender, som er primstavens kalender, begynder altid aaret med ugebogstaven A, hvoraf følger, at den 14de april eller sommerdagen altid faar ugebogstaven F, og vinterdagen faar altid bogstaven G. Vilde man beregne sommerugerne, saa behøvede man kun at tælle antallet af F paa sommersiden fra sommerdagen, og vilde man beregne vinterugerne, saa talte man antallet af G eller antallet af de til G svarende mærker fra vinternatten.
Da første januar betegnes med ugebogstaven A, og da aaret har 52 uger og en dag, saa fik 31 december ogsaa ugebogstaven A, eller 31 december og første januar fik begge ugebogstaven A, og her regnedes en dag dobbelt, som før omtalt.
Nedenfor hidsættes væsentlig efter Wille og P. A. Munch mærkedagene i den norske kalender, og tillige deres tegn paa primstaven, forsaavidt de er afmærket paa denne, samt tillige en del af de meteorologiske og andre erfaringer, man mener at have gjort. En hel del af disse er meddelt af Moltke Moe.
14de oktober. Vetnæt, vetnætan, vinternat begynder primstavens vinterside.
Det er St. Calixti dag 14de oktober, der begynder vinterhalvaaret og den første vintermaaned, som nærmest svarer til den gamle islandske kalenders Gormánaðr. Dagen betegnes med en vante (1 paa figuren pag. 483), fordi man da behøvede at værge sig mod kulden, dog vel ogsaa paa grund af ligheden mellem vett og vaatt. Er det godt veir den dag, blir det en god vinter.
Den 21de oktober var mindefesten for Ursula og de 11000 jomfruer, der i midten af det 5te aarhundrede forlod Britannien og dræbtes af hunerne ved Køln; paa primstaven betegnes den med endel kvindefigurer. (2). Paa den dag, hed det, maatte man ikke arbeide med rok eller andre roterende redskaber eller ikke gjøre noget, som gik omkring».
