«Naar dæ kom ei linu saa net onder jul, kalla dei gamle den lusetøyren», vistnok af Lucia, «for da skulle dom rive a seg klæa aa vaske dom.»
«Saa dagan nest ender jul kjern lefsetøyren, da sku dom baakaa lefsekling te jula.»
25de december. Juledagen betegnedes med et drikkehorn, jolehonne. (14).
31te december. Sylvester biskop eller pave i Rom, var den, der lærte keiser Konstantin den store christendom og døbte ham; han døde aar 320.
Det heder om tiden mellem jul og trettende dagen:
«Daa maa ’kje rokken brukas hell noko svivuarbei gjeras; daa aa dæ heilagt, si folk.»
1ste januar. Nytaarsdagen betegnes paa primstaven med et timeglas. Er der den dag nogen rød sky paa himmelen, faar man krig samme aar.
Bles dæ nyaarsdagen, daa ska dæ bli vinnolt heile aare daa.
6te januar, Trettondagen eller Helligtrekongersdag, er paa primstaven betegnet med trende mænd (16); den kaldes sædvanlig Trettendagen, fordi den falder paa 13de dag jul. Dagen efter, den 7de januar eller 14de dag jul, kaldtes i gamle tider Affaredagen, fordi da sluttede julelystighederne. Den kaldtes ogsaa Eldbjørgdagen. Madmoderen kom da ind med ølbollen, drak og slog noget øl i ilden med disse ord, idet hun holdt haanden i høide over ilden:
Saa høg min eld,
men inkje høgare og heitare hell!
Den samme dag, 7de januar, var den dag, paa hvilken hertug Knut Lavard i Danmark blev snigmyrdet; da han siden blev til helgen, blev denne dag hans festdag, som høitideligholdtes ogsaa i Norge; da den just faldt paa affaredagen, gjorde man verset: «Sante Knut kjøyrer joli ut.»
11te januar. Brettemes eller Bretivemess, opkaldt efter Brictiva eller Brittiva, som var en vistnok irsk helgeninde, hvis festdag høitideligholdtes i Norge, men saavidt vides, ikke andetsteds; man kjender heller ikke de nærmere omstændigheder ved hendes liv og død. Hendes dag, Brettemesse, er betegnet paa primstaven med en hest (17), fordi en bonde, som vilde kjøre ud med slæden paa den dag, sagde til sin nabo, der advarede ham, at han blev ulykkelig, naar han kjørte ud pa Brettemessedag: «brette meg hit og brette meg dit, saa vil eg brette meg heim eit lass høy;» men han havde det uheld, at hesten brækkede sin fod. Navnet er ogsaa forvansket til Brokkismesse, thi paa den dag hed det, skulde alle julelevningerne opledes og brokkes sammen i en gryde. Da var det og forbi med juleøllet.
