heller ikke nævne den ved sit navn. Paa primstaven betegnes den enten ved et blæsende hoved (22) eller ved et skib for fulde seil.
«Naar dæ bles om blaasmessdagen, daa ska dæ blaase liv i ælt uty daa, i alle ormar aa paddur, som laag i dvale.»
5te februar. Aagotmess eller Musedagen, opkaldt efter Agathe, en kydsk jomfru i Catania paa Sicilien, der efter mange pinsler led martyrdøden under keiser Decius 250. Om hende hed det hos os, at hun blev børstet til døde, hvorfor pigerne paa den dag ei turde børste sit haar. Et andet sagn lød, at det var en kone ved navn Agathe eller Aagot, som musene aad næse og ører af, og som var bleven ædt til døden af dem, hvis hun ikke havde bedet til Gud om befrielse, og lovet at helligholde dagen; derfor betegnes denne og paa primstaven med en mus (23) og kaldes musedagen.
6te februar eller Dorthemess' den hellige Dorotheæ dag, findes ikke paa alle primstave, og betegnes somoftest kun simpelthen med et kors.
9de februar. Apollonia, en jomfru i Aleksandria, blev brændt under keiser Decius, fordi hun ei vilde forsage kristendommen.
10de februar. Scholastica, den hellige Benedict af Nursias søster, og eneboerske, formaaede saa meget, at hun engang, da han besøgte hende og vilde reise hjem, kunde nedbede tordenveir og skylregn fra himlen, for at nødsage ham til at blive hos hende en dag længer.
15de februar. Den hellige Juliana i Nikomedien led martyrdøden under keiser Diocletian 304.
Den 22de februar, Per Varmstein, Petersmesse, var aarsdagen for Petri ophøielse paa patriarkstolen i Antiochia. Dagen kaldtes af almuen Per Varmestein, og betegnedes paa primstaven med en sten (24), fordi da, hed det, kaster St. Peder varme stene i vandet, saa at isen løsner, hvorfor intet vand, som ei før den tid har lagt sig, efter den dag lægger sig, ligesom sjøisen efter den dag ei mere er sikker. Den betegnes og som alle Petersmesser paa primstaven med en nøgle, nemlig St. Petri nøgle. Som veirliget er den dag, vil det blive i 40 nætter.
«Saa æ dæ ein dag au, som dæ ska vera saa gott, at sola skjine, om dæ æ ’kje længer hell dom sælar ein hest.»
24de februar, laupaarsmess, lauparsmess. St. Matthiæ dag kaldes laupaarsmesse, fordi skuddagen i skudaar (laupaar) indskjødes efter 24de februar. Paa primstaven betegnes den stundom med et par flag, stundom med et dobbelt kors (25). Men navnet har givet anledning til forskjellige sagn, saaledes at der paa den dag løber op i myrerne en urt, kaldet graakolle, der er skadelig for fæet om sommeren, ligesaa, at den veder, paa hvilken hornene den dag løber ud, vil bestaa sig vel i aaret, samt endelig, at
