3die august. Olafsmessa sidare, Vesle Olafsok, var til minde om St. Olafs translation, det er overførelse fra sit hvilested paa sandmelen til Clementskirken. Ogsaa den betegnedes paa primstaven med St. Olafs økse (48). Paa den dag skulde man til støls for at æde Olafssok-grauten.
6te august høitideligholdtes Christi transfiguration eller forklaring, se Matth. 17de cap.
10de august. Laurentsmessa. Lavranssok.
Den hellige Laurentius var fra Spanien, og kom til Rom med den hellige Sixtus; han omvendte den hellige Hippolytus til kristendommen, og led selv under keiser Decius’s forfølgelse martyrdøden aar 250, ved at steges paa en rist; derfor betegnes hans dag paa primstaven med en rist (49),
13de august. Hippolytus, der var omvendt af St. Laurentius, og begrov hans lig, blev paa keiser Decius’s befaling slæbt til døde af vilde heste, 4 dage efter Laurentii død.
15de august Mariemessa fyrre. Vor Frue dag dyre.
Mariæ himmelfartsdag var den fornemste Mariemesse, og kaldtes derfor ogsaa Vor Frue dag dyre.
Den betegnes paa primstaven med et Mariabillede (50). Man regnede, at det var da, frostnætterne allerførst kom til fjelds.
21de august 1158 blev Orknøernes jarl, Ragnvald Kale, svigagtigt dræbt af sin frænde og pleiesøn, Haralds ven, Thorbjørn; han blev 1192 optagen i helgenernes tal, og til hans festdag valgtes som sædvanlig hans dødsdag.
24de august Bardonsok. Barosok.
Bartholomæusdagen betegnedes med en kniv (51), fordi man da, som det hed, skulde slagte alle bukke; man kaldte den derfor ogsaa ofte Baro eller Bardon bukkekniv. Da skal man slagte alle uskaarne bukke; thi siden blir de uspiselige. Den dag vil der gjerne være storm og uveir, til ikke ringe skade for kornet.
28de august. Den 28de august høitideligholdtes mindet om den berømte kirkefader, Augustinus, biskop af Hippo i Afrika.
29de august. Verjemesse. Hoveddag. Johannes halshugg.
Til 29de august henførtes Johannes den døbers halshuggelse. Dagen kaldtes derfor ogsaa stundom «hoveddagen»; en anden benævnelse, hvis oprindelse ei tilfulde kjendes, var verjemesse eller vergemesse. Dagen anførtes paa enkelte primstave, og betegnedes med et sværd. Maaske har verjemesse simpelt hen sit navn af dette sværd eller verge.
«Naar dom rør Johannes halshugg, ska dæ ikkje rønne.» (Naar man hugger for fode Johannes halshugg, skal smaaskog ikke rende op igjen).
