30te august. Den hellige Felix blev henrettet under Diokletian, fordi han ikke vilde ofre til de hedenske guder; en ubekjendt kristen, der mødte henrettelsestoget, bad om at faa dele hans skjæbne, og henrettedes da tilligemed ham. Man kjendte ikke denne fromme christens navn, men kaldte ham fra den tid Adauctus, det er den tillagte; dette skeede 30te august.
31te august. St. Sunnivas skrin blev i aaret 1170, da Christkirken i Bergen var bleven ganske færdig, flyttet fra Sella kloster over i hin, den 31te august, ved biskop Paals foranstaltning; derfor kaldtes denne dag, da skrinet høitideligt indsattes i Christkirken, hendes translation.
1ste september. Yljansmesse, Ørjansmesse var mindedag for den hellige Ægidius, født i Athen, og siden eremit i nærheden af Arles i Frankrige. Han kaldtes af vore forfædre Iljan, Yljan eller Ørjan, paa svensk ligesaa, paa fransk St. Gilles. Dagen kaldtes i Norge Kvernknarren, og betegnedes paa primstaven med et par kvernstene (52), thi var den dag tør, vilde det hele høsten igjennem blive slemt for vand til kvernen. Som veirliget var den dag, heder det, saa vilde det blive tre uger derefter.
8de september. Mariemessa sidare. Mindefesten om jomfru Marias fødsel kaldtes ogsaa Mariemesse øvre: var det den dag godt veir, skulde det blive en god høst. Paa den dag skulde sauerne klippes; derfor betegnede man den paa primstaven med en sauesaks (53), paa svenske primstave satte man saksen allerede ved yljanmesse.
12te september. Fingergullsmessa blev paabuden af erkebiskop Eystejn som en festdag i Nidaros, til minde om at noget af Christi blod paa den dag i aaret 1165 som en kostelig relikvie kom til Christkirken. Dagen kaldtes, uvist hvorfor, Fingergulls- (det er fingerrings-) messa. Den helligholdtes dog kun inden Trondhjems bys grændser.
14de september. Kormessa om høsten. Korsets ophøielsesdag var mindefesten om, at det hellige kors, som den persiske konge Kosru havde bortranet fra Jerusalem, atter blev bragt tilbage ved keiser Heraklius. Ved Korsmessetid om høsten kunde alle gjerder og grinder atter frit nedtages, og da skulde man have indhøstet. Omtrent paa denne tid regnede man ogsaa den egentlige høsts begyndelse; den betegnes med et kors (54).
17de september. Lambertusdag betegnedes paa norske primstave ved et lam, ganske vist kun for navnlighedens skyld (lamb).
21de september. Mattheusmessa skulde man begynde at samle løv til vinteren. Derfor betegnedes den paa primstaven med en økse (55). Paa andre primstave finder man den betegnet ved en hest og en støvle, fordi der da er regntid, og man maa da ride. Den
