Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/516

Denne siden er ikke korrekturlest

B1–:FO1.1(N1NG. 503 Ved denne fredsslutning ophørte Baahus at være et norsk regiment; og af resterne af dette tilligemed en del af Tunsbergs regiment dannedes et nyt regiment, «Smaalenene», der fik sine lægder eller soldatergaarde paa begge sider af Kristianiafjorden Over til dette regiment gik grevskaberne, søndre, nordre og vestre jarlsbergske samt larvikske kompani, senere ogsaa en del af Telemarken. Den overveiende del af Telemarken, nemlig nedre, mellem og øvre telemarkske samt bamleske kompani, gik til Vesterlenenes regiment som dettes 3die bataljo11. Den havde omkring aar 1700, ligesom nu, sin ekserserplads ved Skien. Da saagodtsom alle regimenter i 1718 under krigen med Karl XII blev fordoblede, og blev betegnede som 1ste og 2det, kom med nogen omforandring de ovennævnte dele af det gamle tunsbergske regiment dels under 2det ‘SYmaal(wene.s-, dels under 1ste V88t6’I’l8)l(’)l(’–G regiment. Paa samme tid fordobledeS ogsaa saa omtrent kompaniernes antal; ikke mindre end 3 vestfjeldske kompanier kommer til. Larvikske kompani deltes i 3, derhos eidangerske, gjerpenske, hitterdalske og ytre telemarkske kom- panier, senere flere. I 16O aar eller til l789 udgjorde amtets militære afdeling dele af forskjellige regimenter Tunsbergs, Smaalenenes og Vester- lenones, og deres deltagelse i krigen kan derfor ikke godt følges i (letaljen. I Hannibalsfeiden (1643&–45) deltog de i 1628 oprettede 1“egimmter; den førtes mest med gjensidige overfald. Rimeligvis var telebønderne med i denne feide, i ethvert fald var de paa krigsfod, under Tunsberg regiments chef, Vincents Bille. l2 aar efter, fra 1657 til 1660, var de med paa Østlandet, -– træfningerne ved Hjertum og Turholm, 0ddevall (Uddevalla), Haldens 2 beleiringer. – Ligesaa var de med i Gyldenløves feide 16 aar efter – Baahuslens besættelse og Venersborgs indtagelse i aaret 1676, erobringen af Marstrand og dets befæstninger, Karl- stad og Gustavsborg – samt det seierrige slag ved 0ddevall i l677, nordmændenes mislykkede beleiring af Baahus fæstning i l678, indfaldet i Dalsland og Vermeland, seiren ved Hogsæter bro, og da Karl XI’s forsøg paa at tage Baahuslen igjen i det sidste krigsaar 1679 tilbagesloges. I slutningen af aarhundredet ydede Telemarken sin del af de kontingenter af leietropper, der fra de nationale regimenter sendtes Vilhelm af Oranien og keiseren, navnlig under den spanske successionskrig. Sandsynligvis er de norske nationale afdelinger puttet ind-i de danske hvervede regimenter, hvilke forøvrigt nævnes med berømmelse i disse fremmede krige. Telebønderne som nationale tropper stod fremdeles i Vester- lenenes og Smaalenenes regimenter i 1711, da de var med paa