Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/580

Denne siden er ikke korrekturlest

FORHISTORIE. 567 De ældste vidnesbyrd om menneskelig beboelse, som findes i Norges jord, viser os et folk, som ikke har kjendt brugen af metaller, men som har benyttet sten, ben, ham og træ til vaaben og redskaber. Naar dette folk er kommet til Norge, vides ikke bestemt, men det maa have været for mindst 5000 aar siden. Norges første indbyggere antages indvandrede hid over Sverige og Danmark, og der er ikke nogen grund til at tro, at urfolket se- nere i nogen betragtelig grad er opblandet med nye elementer. I Bratsberg amt er en hovedindvandring gaaet fra kysten og op- over i landet langs elvene og de store indsjøer. Allerede i sten- alderen er befolkningen trængt frem saalangt som til Østbygden i Tinn herred. At Norge paa denne tid havde en fast bosiddende befolkning, sees bl. a. af de saakaldte værkstedfund, som.“viser, at der har været drevet rent fabrikmæssig tilvirkning af redskaber og deslige sager i stenalderen. Saadanne fund af værksteder er der dog endnu ikke fra Bratsberg. Befo1kningen har i stenalderen efter al sandsynlighed været lidet talrig, og det er sandsynligt, at den lige til stenalderens Slutning har ve(lblevet at leve paa jæger- og fiskerfolks vis. Gravf1md fra stena1deren forekommer ikke i Bratsberg amt. De bratsbergske stenalderSfund er ude- lukkende markfund, d. v. s. Sagerne er kommet i jorden uden nogen forbindelse med begravelse, men de er enten tilfældig tabt eller bortskudte (f. eks. pilespidser) eller emt i jorden for andre eller endelig nedlagte med religiøse motiver for øie. Man kan ikke bestemt sige, naar –stenalderen er afsluttet, men kjendskabet til metaller er kommet hid mellem 15OO og 1000 før Kr. fødsel. En egen gruppe stenalderssager danner de saakaldte (l“l’kt‘IZ–S’k(9 stensager, som ogsaa er repræsenterede i Bratsberg amt. Disse udmærker sig baade ved sine eiendommelige former og stenarten, hvoraf de er forarbeidet. Den almindelige stenalders redskaber er af flint, sandsten, eller krystallinsk-kornede bergarter, medens de arktiske stensager næsten udelukkende er af skifer. De findes væsentlig i landets nordligste egne, hvor den almindelige sten- alders redskaber slet ikke eller næsten ikke findes, medens de bliver sjeldnere, jo længere man kommer syd paa. Man har der- for forlængst gjort den slutning, at de arktiske stenalderssager tilhørte et andet folk og en anden stenalderskultur end den, hvor- fra de almindelige stensager skriver sig. Det laa da ganske nær at vove en ethnografisk bestemmelse og henføre den arktiske gruppe til finnemes forfædre Den har sit hovedsæde i de egne, hvor finner har holdt til, saa langt historisk erindring rækker. Denne theori løser dog ingenlunde alle vanskeligheder, med det kjendskab, man nu har til denne klasse oldsager. Det bliver saa- ledes uforklaret, hvorledes disse oldsager, om end forholdsvis