Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/585

572 BRATSBERG AMT. ret meget feil ved at sætte indskriftens tilblivelse til omkring 1180. Indskriften er saaledes en af de faa, som nogenlunde sikkert kan dateres paa andre end sproglige grunde, og den nævner, hvilket ligeledes kun er tilfældet med faa af vore runeskrif-ter, en historisk bekjendt person. For stavkirkebygningens historie er den af vigtighed ved at give tidsbestemmelsen for en enkelt af disse kirker; indskriften kan jo efter sit indhold ikke være stort yngre end kirkens opførelse. Til yngre jernalder henføres de saakaldte bygdeborge, d. v. s. gamle befæStninger af en meget primitiv beskaffenhed. De be- staar af løs mur, hvori hverken kalk eller andet bin(lemiddel er brugt, og der er overalt valgt situationer, hvor Stedet efter sin naturlige beskaffenhed var let at forsvare, og hvor der kun be- høvedes forholdsvis ringe arbeide for at gjøre et rum, hvorpaa et større antal mennesker kunde finde tilflugt, utilgjængeligt for en stor angribende styrke med de angrebsmidler, som kjendtes i disse tider. Af disse bygdeborge er der flere i Bratsberg amt, hvilke er omtalte under herredsbeskrivelserne. Historia Mange for vort land særlig vigtige historiske begivenheder har ikke fundet sted i Bratsberg amt. De landsdele, som hører til amtet, nævnes ikke hyppig i sagaerne, og i Norges krigshistorie har de heller ikke spillet nogen vigtig rolle. Men paa den anden side er der ikke nogen del af landet, der yder rigere og betyd- 11ingsfuldere bidrag til kundskaben om fortiden og dens levevis end netop mange af dette amts afsides dalfører, der med troskab har bevaret sæder, skikke og traditioner fra fortiden, saaledes som ovenfor vist i det tidligere afsnit om befolkningen. De forskjellige udviklingsstadier, som vort folk i aarhundre- (lernes løb har gjennemgaaet under paavirk11inger udenfra, har i floer afsat sine mere eller mindre tydelige spor hos den overfor overleveringen strengt konservative befolkning og herunder givet dens aandsliv, kultur og livsvilkaar i det hele sit særegne præg. Fra det ældste hedenskabs tid træffes, som før berørt, paa flere steder i Telemarken dyrkelsen af hellige stene – stenen paa Me-aas i Seljord, –]uvastein i Tinnfjeldet og stenene paa Kvalset i Brunkeberg –, af hellige kilder og af ilden, de sidste i kristiani-