Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/587

574 BRATSBERG AMT. stillinger, som delvis kjendes fra sagaliteraturen, f. eks. om Thor- ger(l I–[orgabra(l. Derimod kan det være tvilsomt, om de vraadalske lokal- guddomme («Gu(lman(l» og «Thorlýørn» paa Flalland), hvis billeder endnu i begyndelsen af det 18de aarhundrede hyldedes med til- bedelse og ofringer, ikke rettest bliver at henføre til bygde-helge- nernes klasse (cfr. pag. 408–409). Det er først i den sagnkreds, som ha-r dannet sig om Starka(l Slorvirkssøn, man kommer ind paa egnene egentlige historie. De gamle sagn om det mærkelige Braavol(l.slag mellem kon- gerne Harald Hildelan(l og Sigurd Ring kjendes bedst fra omdigt- ningen i et kvæde, der opgives at være forfattet af den deltagende kjæmpe Sl(l)’li(l(l den gamle, men i virkeligheden er tilblevet i Telemarken henimod midten af det 11te aarhundrede. I dets navne og handling gjenkjendes personer og begivenheder fra det 9de, 10de og 11te aarhundrede. Digtet navngiver de telemarkske kjæmper Thorl1“il Traae. I–Iadd den haarde Roald Tom Og Grefter den mange foruden Starkad, som ifølge den senere digtning ogsaa havde sin herkomst fra denne egn, og lader dem afgjøre slaget til fordel for Sigurd Riing. Starkad nedlægger saaledes en mængde af Harald Hildetands hirdmænd og hugger haanden af mærkes- manden Visna. Thorkil Traae fælder skjoldmøen V(1bjørg, og Haralds ypperste kjæmpe Ubbe Fr-is(?r maa bukke under for Hadds, Roalds og Gretters pileskud. At de her opregnede navne – foruden Starkads, der til- hører mythens verden – er virkelige navne paa kjæmpekarer fra Telemarken, er der grund til at antage, saa meget mere som de to af dem – Roald Rygg [Roald Taa?] og Hadd den haarde – af Snorre Sturlassøn nævnes som deltagere i slaget i Haj’rsjjord blandt Harald haar;fagres modstandere. Men det siger sig selv, at de ikke paa engang kan have været jævnaldrende med slaget paa Braavold og slaget i Hafrsfjorden, og hver enkelts levetid kan have tilhørt indbyrdes langt fraliggende mandsaldre. Ogsaa i det saakaldte Starka(ls dødskvæde møder vi udtryk for den telemarkske patriotisme. Den gamle kjæmpe udtaler nemlig i dette, at han i alle Sammenstød i sit lange liv var gaaet af med seiren. Kun overfor telemarkingerne var han kom- men tilkort, idet han af dem havde faaet en blodig pande, slagen med deres smedehamre. Igjennem beretningerne om Islands bebyggelse faar vi ind- blik i nogle af de ældste telemarkske ættesagn. De første landnaamsmænd, Ingalu og Hjorleiv, nedstammede i fjerde led fra ROlIlIInd Gripss(m i Telemarken Dennes sønner Zå]“6–)’R“lIl*lP og“Roal(i, Ingulvs og Hjorleivs bedstefædre, havde for et drabs skyld flygtet fra Telemarken og bosat sig i Dalsfjorden i