Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/59

46 BnATsBP:RG .mT. strand over Stokkevat)2 til Om-bo“rdnes. Paa denne strækning styrter de siluriske lag af mod det underliggende grundfjeld med en steil fjeldvæg Rogn.flaum(–, Flaukleven, Flogeheia, og den gamle vei i Tangvaldsklec.–en mellem Langesund og Stathe1le førte udover dette steile affald. Fra Ombordnes til opimod Porsgrund danner Frier og paa en kort strækning Skienselven grændsen mellem silur i øst og grundfjeldet i vest; derefter gaar grændsen tildels overdækket af yngre 1er1ag paa SkienSelvens vestside til vestlig for Skien og fortsætter omtrent efter Skiensfjo1–dens bielv, Bøelven, og denne sidstes bielv, Sandaaen. I denne nordlige del begrændses silur- formationen af gammel granit. Mod øst ligger over silurformationen sandsten og augitsyenit. Langøen i Bratsberg amt og Gjeitøen samt den sydlige del af Arøen i Jarlsberg og Larvik amt bestaar af de heromhandlede si1urlag. Derefter danner Langesundsfjorden og Eidangerfjorden grændsen mellem silur og augitsyenit helt op til Z)f(P–S“t8g(I(H’(Z–S‘St“7’(l)t(Z(’)l i Eidanger, hvorfra grændse11 fortsætter nordlig og derpaa nordvest- lig gjennem Gje1–Pen under Skreihellefjeld opimod Mofjeldets fod. Den laveste del af silur eller, om man vi1, den kambriske formation optræder med forholdsvis ringe udbredelse; den fore- kommer Ved O–)IlbO“7’(ZN(’–S og ved Bø(Zl-ven og indeholder forste- ninger af trilobiter (agnostus, paradoksides, olem1s osv.). Den undersiluriske formation og særlig den etage, som er benævnt etage 4, har derimod en meget stor udbredelse med sine forskjel- lige afdelinger, idet den danner den største del af landet fra Langesund til Brevik og hele den sydlige del af halvøen mellem Langesundsfjorden og Eidangerfjorden. I den undersiluriske formation eller etagerne 8, 4 og tildels 5 er der forsteninger, orthoCer(“r, en afart af blækspruterne, trilobiter (chasmopS, trinukleus), S–]“(3ZIZí(37’ (enkriniter); disse forsteninger findes dels i blaa kalksten, dels i graa skifere. Den oversiluriske formation er udmærket ved mægtige kalk- stene med talrige forsteninger af skjæl (pentamerus), blækspruter (orthoceras cocleatum) og talrige koraller. De oversiluriske lag har udbredelse vest for Eidanger kirke henimod Porsgrund og videre efter en lang strimmel fra Pors- grund mod n.n.v. forbi Gjerpen kirke og videre mod nordnordvest opunder foden af Mofjeld. Den etage, som indeholder i mængde pentamerus og derfor kaldes pentamerusb(eltet, optræder tydeligt f. eks. i Borgeaasens syd- vestlige skraaning og noget n. f. Øienkastet; den etage, som kaldes koralkalken, ligger i dagen f. eks. mellem Øienkastet og Steilaas og den øverste etage omkring Bjørntveit og østre Pors- grunds kirke. La-gene i disse etager falder regelmæssigt mod ø.