Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/592

HISTORIE. 579 pludseligt og skarpt angreb Vatnorm, som havde afspærret hav- nen, til at rygge tilbage og slap i forvirringen bort. Træfningen havde ingenlunde den betydning, som den danske forfatter Saxo tillægger den. Men den synes dog at have været meget omtalt i samtiden, naar man ser hen til den stærke klander, Vatnorm fik høre af sine vaabenfæller. Efter Va-tnorms død synes lendermandsværdigheden at være gaaet over til hans yngre broder Gregorius, der ved aar 1150 traadte i kong Inge Haral(lssøn-S tjeneste. Han blev snart dennes fornemste støtte, og det heder om ham, at han hverken sparede sine store rigdomme eller sin person, naar det gjaldt at fremme hans herres interesser. . I 1155, da kongerne Sigurd Mu11d og Eystein I–Iaraldssøn havde lagt op planer om at støde Inge Haraldssøn fra magten, var det mod Gregorius Dagssøn, Kong Sigurd først rettede sine angreb. Paa et møde i Bergen lod denne ham vide, at han ikke vilde give sig, før Gregorius’s gyldne hjelm rul1ede i støvet for hans fod. Men det skulde dog gaa anderledes. Da kong Sigurds voldsgjerninger i den følgende tid vendtes direkte mod kong Inge selv, fik Gregorius ham opmandet til at lade sværdet afgjøre deres mellemværende. Under den kamp, som den 10de juni 1155 udspandt sig i Bergens gader, blev Sigurd Mund fældet. To dage efter kampen kom kong Eystein i nærheden af Berge11. Kong Inge fulgte ikke Gregorius Dagssøns raad at gaa angrebsvis frem mod Eystein og tilintetgjøre ham med sin over- magt. Der blev mæglet et slags forlig mellem kongerne, der drog hver til sin kant. Efter kong Sigurds fald begav Gregorius Dagssøn sig hjem til Bratsberg. Han sad her hele sommeren og høsten, og sand- synligvis var det ogsaa hans agt at tilbringe julen her. Men da vinteren var indtraadt, lod kong Eystein, der sad i Oslo, sine skibe slæbe ud til aabent vand og drog ud til Bratsberg, hvor han brændte gaarden og nedhug buskapen. Gregorius havde imidlertid med de 9O mand, han stadig havde om sig, tyet op- over til Telemarken. Siden drog han over Hardanger til Erling skakkes gaard Stødle i Etne. Erling selv var ikke hjemme; men hos hans hustru, kongedatteren KristWina, fandt han den bedste modtagelse og fik et fuldt rustet langskib. Paa dette drog han til Bergen, hvor han traf Erling, som var vel fornøiet med, hvad Kristina havde gjort. Senere fortsatte han sin færd og kom kort før jul til Nidaros. Kong Inge blev glad over at se ham i god behold og tilbød sig af sit eget gods at holde ham skades1øs for det tab, han havde lidt. Den følgende vinter blev der øvet flere ugjerninger, som kong Eystein satte i værk mod kong Inge. Spændingen mellem brød1–ene tiltog, og da de sommeren 115ö