Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/593

58O BHA“rsBEHG Amt mødtes udenfor Seløerne (nær Lindesnes), havde begge en mand- stærk hær med sig. Inge havde dog overmagten, og Eystein maatte indgaa forlig; blandt vilkaarene var, at han skulde betale Gregorius Dagssøn 15 mærker guld for ødelæggelsen af Brats- berg. Derpaa skiltes kongerne ad, og Eystein var meget ilde til- freds med forliget. Det næste aar var det kommen til saa stærke rivninger mellem kongerne, at en krig ikke vilde være undgaaet, om Eystein ikke var bleven ladt i stikken af en stor del af sine mænd. Han flygtede til Ranrike, men overraskedes her af kong Inges mænd og blev dræbt (21de august l157). Efter Eysteins fald tog hans og Sigurd Munds mænd den sidstes søn Haakon her-debred til konge. Gregorius Dagssøn blev i den følgende tid i Viken for at værge landet mod hans til- hængere. I et af de mange sammenstød, som her fandt sted, faldt Gregorius nær det senere Od(levald 9de januar 116l. Hans lig førtes til Bratsberg og begravedes ved Gimsø kloster. Da birkebeinernes parti under kong Eystein Meyla reiste sig, fik det stor tilslutning af Telemarkens befolkning, «og da, siger sagaen, var de vel væbnede». Efterat det var bleven oprevet i slaget paa Re ved Tunsberg (januar 1177), tog de tiloversblevne sin tilflugt dels til Telemarken, dels til Vermeland, dels til Dan- mark. Da den flok, som var tyet til de svenske gi-ændseegne, igjen reiste hovedet, stillede Sverre Sigurdssøn sig i dens spidse (marts 1177). Umiddelbart efter sendte han breve til Telemarken for at opfordre de birkebeiner, som var hjemmehørende her og havde taget sin tilflugt hid, til at slutte sig til sine tidligere vaabenfæller. Desuden raadede der i egnen misnøie med Erling skakkes og kong Magnus Erlingssøns styre, og Sverre lovede bønderne at afhjælpe deres klagemaal, om de vilde hjælpe ham. Hans brevsending havde til følge, at 80 vel væbnede teler under anførsel af høvdingen Rut drog opover til Trondhjem og forenede sig med birkebeinerne i Rennebu; ved denne forstærkning skulde det lykkes Sverre at drive det til at faa kongenavn paa Øre- thing. Under kampen mellem Sverre og Erling jarl og kong Mag- nus Erlingssøn blev denne egn ikke skuepladsen for noget bety- deligere sammenstød. Derimod faar man under kampene med baglerne i kong Sverres sidste regjeringstid oftere et glimt af egnene befolkning. Saaledes er mindet om, at Erling skakkes søn Sigurd Jarlssøn med sit krigerfølge flakkede om i Telemarken, bevaret i et par af ham ristede runekjævler, som forvaredes i Vinje kirke og nu findes i universitetets oldsamling. I den opstand, som Vikens indbyggere reiste mod kong Sverre, og som var fremkaldt af det i vinteren 1199–120O udskrevne