Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/595

582 BRATSBERG AMT. Da regjeringen i Norge i 1355 gik over til kong Haakon VI Magnussøn, hørte Skiens syssel – muligens med undtagelse af enkelte strækninger af Telemarken – til de dele af landet, som dennes fader kong Magnus Erikssøn vedblev at styre. Kort efter at biskop Eystein Aslakssøn af Oslo i l385 havde tiltraadt sit embede, foretog han en visitatsreise til de dele af Telemarken, som hørte under hans stift. Under hans besøg her gjorde bønderne af Moland, Mo og Skafsaa opløb, og han søgte forgjæves at tale dem tilrette fra kirkedøren. Aarsagen var vist- nok misnøie med forskjellige nye paa-læg, som andre bygder sees at have vedtaget at yde. Ni aar senere – den l1te november l395 –- opholdt biskopen sig paa Gimsø klqster, hvorfra han udfærdigede et hyrdebrev til bønderne af Kviteseid, Fyresdal, Skafsaa og Mo. Dette kaster et interessant lys over stillinger og forhold i Tele- marken og er skrevet i en sprogform, der er ældre end den i datiden gjængse. Vi ser, at bønderne af Moland og Mo lovede bod og bedring for opløbet i l386, og at biskopen erne vilde tage dem til naade, naar de kom til l1a“m. Men indbyggerne af Skafsaa, hvis trods og ondskab tiltog, var uværdige til hans naade. Brevet, der fornemmelig handler om udredsler til kirkerne og geistligheden aflad m. m., paataler, at «manddrab desværre her hænder mere end i andre bygdelag», og at «adskillige oppebæ1–er bøder efter frænder, der uforsætlig er tagne af dage, og lige fuldt hævner dem». Biskopen stempler slige gjerninger som «de værste forræderier, som være kan» og deres udøvere som «grid- nidinger og fulde drottinssvigere». Under Erik af Pommerns regjering skulde det gjærende mis- 11øie med, at der blev indsat lensmænd af hel eller delvis frem- med byrd, i 1436 paa flere steder bryde ud i opstand mod kongens rigsstyre. I denne opstand deltog befolkningen i Skiens syssel, hvor høvedsmanden paa Akershus, den svensk-danske rid- der, hr. Svarte-Jon-s, var lensherre og dansken Herlog Pederssøn paa Mær(l(“n var underfoged. Oprøret brød ud først paa aaret, idet bønderne fra egnen øst for Oslofjorden under anførsel af .4m1md Sig11rds-søn rykkede frem mod Oslo og satte sig i besiddelse af den befæstede bispegaard Hr. Svarte-Jens søgte først ved forestillinger at faa almuen til at drage bort; men da disse ikke frugtede, rykkede han med Oslo bymænd o. fl. den l6de april 1436 frem mod bispegaarden, som oprørerne efter en kort kamp opgav mod fri afmarsch. Men almuen i Oslo bispedømme fast- holdt dog kravet om, at alle udenlandske fogder og magthavere skulde fjernes, og paa et forligsmøde paa Jersøm (juni l436) gik rigsraadet ind paa, at samtlige danske og udenlandske magthavere skulde være ude af landet inden 29de juli; kun Herlog Pederssøn