584 BRATSBERG AMT. Urolighederne under Kristian III’s re ering i anledning af denne konges bergværksdrift med indkaldte tyske bergmænd er tidligere omtalt (pag. 317). Ved Fredrik IV’s paatænkte reise i Norge i begyndelsen af det l8de aarhundrede fremkom der forslag om at lægge den
ennem landets indre til Bergen. I denne anledning fremlagde
assessor Johan Konrad Ernst planen til anlæg af kjørevei mellem Bergen og Kongsberg over Røldal, Haukeli, Rauland osv., en samfærdselslinje, som fækarer og driftebønder fra gammel tid havde oparbeidet paa sine handelsreiser. Ved nærmere under- søgelse viste det sig dog, at planen ikke kunde gjennemføres uden uforholdsmæssig store omkostninger og stilledes derfor i bero (cfr. pag. 513–l4). Under den store nordiske krig (1709–l720) led Bratsberg ligesom det øvrige land meget ved de store udskrivninger til hær og flaade, haarde skattepaalæg og handelens og skibsfartens op- hør som følge af de fiendtlige kaperier. Paa Jørgen Pedersens Værft i Langesund byggedesi 171l efter admiral Sehesteds forslag nogle snauer, der var bestemte til at gjøre jagt paa de smaa fiendtlige kapere. En af disse, «Ormen» kaldet, fik løitnant Peter Wessel – den berømte Tordeus‘Ygjold – at føre. Dette fartøi ombyttede han aaret efter med fregatten «Løvendals gallei», som var bygget paa det samme værft. Som karakteristisk for tidsforholdene kan anføres, at Jørgen Pedersen blev ruineret ved, at han ikke fik sine forskud til sta- ten og sit tilkommende for skibene, værftsarbeiderne m. m. dækkede. Under Karl XII’s indfald i Norge kom, efter hvad general LútZou?, høistkommanderende for den norske hær, i sin tid for- talte Erik Pontoppidan, 300 telemarkske mandhusinger til ham, hver med –sin bøsse og 3 ugers kost i skræppen og meldte sig til tjeneste med de ord: «Goddag fa’r, vi hører, du har faaet fremmede æster, som du vil skilles ved. Har du lyst at bruge os, da sig, hvad vi skal gjøre, saa skal du se, vi er mænd.» I en anden fremstilling heder det, at bønderne saarede amtmanden, den dvaske Jakob Lindberg, og nær havde dræbt fogden Melchior Høyer, fordi de ikke vilde gaa i Spidsen for dem. Telemarkingeme gjorde under anførsel af major RosenkrantZ og kaptein Tesbmann tjeneste ved forhugningerne paa Krokskogen og Harestuskogen. Efter krigen indkvarteredes der i Telemarken soldater i stort antal, og da disse gjorde sig skyldige i forskjellige excesser, kom det paa flere steder til uroligheder. Det mærkeligste af disse fandt sted i Hitterdal, hvor lensmanden Ole Hovdejord slog for- dærvet et par balstyrige underofficerer, og da deres kaptein, trods det tilsagn, han havde givet bønderne, klagede til sine overord-
