Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/605

Denne siden er ikke korrekturlest

592 BRATSBERG AMT. religiøse forestillinger, for literære anlæg, for kunstsans, skikke og sæder. De bidrag, som forskjellige forfattere, uafhængige af hverandre, har leveret til beskrivelse af dette amt, viser det. Den antropologiske forskjel mellem kystlandets eller Vest- marrs befolkning, Grenlands og Telemarkens, er tidligere omtalt (pag. 372). Grændsen for udbredelsen af det tykke l gaar igjen- nem amtet (cfr. pag. 375). Udbredelsen af sagnet om Aa.skereien har ogsaa sin grændse i amtet ikke meget forskjellig fra de andre grændser, de sprog- lige og antropologiske. En mærkelig grændse er der ogsaa for udbredelsen af folke- viseme, de gamle melodier, og man tør vel ogsaa sige for de literære og kunstneriske anlæg. Det vil sees af afsnittet om befolkning, at alt det, som er berettet om folkeviser, digtning og musik, gjælder Telemarken, ikke Bamle fogderi. For at nævne tal, kan der henvises til af- snittet om den nyere individuelle dig-tning, hvor der fra Tele- marken regnes op mellem 3O og 4O literære forfattere, mer eller mindre stærkt knyttet til Telemarken, medens der fra Bamle fog- den-i, saavidt vides, ikke er noget forfatterskab, der kan sidestilles med dette. Aarsagen til, at der gives en saadan grændse eller saadanne grændser, kjendes ikke med sikkerhed, sandsynligt er det, at en hel del af Telemarkens befolkning er kommen vestenfra eller hører til den rygske folkestamme. Her maa det erindres, at der er mange fjeldveie, som fra naboamterne fører fra syd og vest ind i Telemarken, medens forbindelserne østover til sine tider blev besværliggjort for dem, som ikke havde baad. Sprog- lige grunde taler for, at folk i Mo og Skafsaa har havt ur- gammel forbindelse over fjeldveie med Sæterdalen, folk i Nissedal og Fyresdal kunde komme fra Nedenes amt ved at følge vasdraget, flere fjeldveie fører over fra Ryfylke og I–Iardanger, og at følge disse fjeldveie var før anlægget af kjøreveie kanske ligesaa be- kvemt som at reise østenfra eller østover, hvor man stadig skulde passere store sjøer. Der er meget, som taler for, at forbindelsen med Ryfylke har øvet en ikke ringe indflydelse i dele af Øvre Telemarken, og det, som ovenfor er berettet om forskje1len i antropologi, sprog o. s. v., kunde nok finde sin forklaring ved P. A. Munchs anta- gelse, at en indvandring eller bebygning af ryger, som paa fjeld- veiene er komne fra vest og syd, har stødt sammen med folk østenfra med tykt l, med en noget anden skalleform og med mindre poetiske anlæg.