Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/89

Denne siden er ikke korrekturlest

76 BIlATSBERG AMT. vinden, som presses igjennem de trange dale, blir ikke sjelden stærk og saa voldsom, at det hænder, at den river op træer og fører med sig sandkorn Saa store, at de slaar itu ru(ler i vinduer. Ligesom i amtets lavere egne træffer det til, at der i juni og juli falder lidet regn, og heden kan i de trange dale med høie fjeld- vægge være betydelig. Jernnætffterne indtræffer her imellem 25de og 29de august og er her i denne amtetS øvre del farligere for sæd og poteter end i Nedre Telemarken. Frosten indtræffer om høsten omtrent midt i oktober, og paa denne tid kommer her den første sne. Om veiret i Seljord skriver ll“’ill1?.– -:(Formedelst ØSten-Vindenes Fart over de med Snee belagte Fielde bringer den altid “Kulde med sig, forandrer om Foraaret de mildeste Dage til den koldeste Vinter, og kaster Snee ned endog ved St. Hans Tider, Som især skede 1755. Vesten og Sønden bringer derimod en mild Luft, som om Vinteren foraarsager Tøe, og den er enten ZVYíPZ(l-T(f, naar Sneen smelter paa Fieldene, skiønt det fryser i Dalene, eller Bøigder Tø, naar kun Dalene føle Luftens Mildhed.:–) - Efter det store vulkanske udbrud’i l783 af vulkanen Laki i Skaptafells syssel paa Island var solen om sommeren paafaldende rød ei alene paa Island, men ogsaa i Danmark; luften syntes opfyldt af støv og dunster o. s. v. Efter udbruddet af vulkanen Krakatoa i Sundastrædet iagttoges endog i Norge en eiendommelig gløden„ der ledsagede solens opgang og nedgang, hvilken himmel- glød sikkerligen med rette sættes i forbindelse med det fint fordelte pimpstenstøv, som vulkanen har udkastet. Det islandske Il(lb1’Ild i l783 har efter Willes beskrivelse af Seljord sat sine mærker i veirliget her i hint aar; thi det heder: « Efter at det 1783 d. 17 J unii og foregaaende Dage havde regnet overmaade, begyndte den 18 en stærk Heede med Soel-Skin, som i en Hast udtørrede Vandet, derover lagde sig en tyk Røg om Biergene, giorde Solens Skin rødt, og gav en svovlagtig Lugt og Smag. Natten til den 24 havde visse Græs-Arter og Blade faaet en guulbruun Coleur i den yderste Spidse, og visnede. Sommer- Sædens Blade bleve ligeledes i det Yderste lysegule og Saa langt tørre. Denne tykke, dog hverken kolde eller fugtige Taage ved- varede i mere eller mindre Grad indtil d. 28, da det trakte op til Regn og Røgen forsvan(lt. Det var da reen Luft til d. 3. Ju1ii, da en stærk Sydost Vind bragte den med sig, og siden blev den mere og mindre fornemmet, indtil d. 22, da Regnen atter lagde den øde. D. 15 var den om Aftenen saa stærk, at den giorde Maanens Skin rød, som B1od, og Luften saa tyk, at Bøsse-Skud larmede, som den veldigste Torden. Fra den 31 Julii, da en stærk Nordosten Vind bragte den atter med sig, saa man den