Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/90

AARSTlDERNE OG VEIRI.IGET. 77 hele Sommeren at tage af og til og førte undertiden en utaalelig Heede med sig, uden man kunde spore nogen deraf flydende farlig Sygdom.» At den røde sol og maane i 1783 stod i forbindelse med det fine pimpstenstøv fra Lakis kratere, og at den gulbrune farve paa spidser af græs og blade hidrørte fra svovlsyrling fra kraterne paa Island, er efter samtidige beretningen fra andre Steder, høist sandsynlig (se Helland, Lakis kratere og lavastrømme). l-levet og fjord en e. Havets dyb. Paa strækningen fra Langesundsfjorden mod sydvest støder Bratsberg amt paa en 1ængde af omtrent 35 km. - maalt i ret linje – til Skagerak. Skagerak, farvandet mellem Nordjylland, Bohuslæn og det sydøstlige Norge, er et stort bækken, der omtrent midt mellem Arendal og Skagen naar et dyb af over 3O0 favne. Dette største dyb ligger nærmere den norske kyst end den danske. Medens man ved den norske kyst ikke behøver at reise mere end 1 mil ud for at finde 1OO favnes dyb, et dyb, som man jo ogsaa finder inde i fjordene, maa man ud for Jyllands nordkyst mange- steds 5 mil tilhavs for at finde 2O favne og lO mil for at finde 1O0 favne. – Mod vest skraaner Skageraksdybet opover mod N ordsjøbanken, der med et dyb af gjennemsnitlig 3O til 4O favne fortsætter sig helt mod den engelske kyst. Kun mod nordvest langs den norske kyst fortsætter Ska-geraksdybet i den saakaldte «norske rende», som b(1grændses af Nordsjøbanken mod vest og syd og Norges kyst mod øst og nord. Norges kyst er efter dette for- skjellig fra de øvrige Nordsjølandes. Fra disse skraaner kysten ganske langsomt udover, i England synker den f. eks. saa jævnt som 1 favn pr. engelsk mi1. Bunden er paa disse jævne skraa- ninger bedækket af fin, hvid smaakornet sand, som huser en vrimmel af lavere organismer, der dels ligger nedgravede i sanden, som orme og muslinger, dels svæver over den som smaa krebs- dyr eller danner et tæppe over den Som fastsiddeude lavere organismer. Den norske kyst stuper næsten overalt stærkt ned mod stordybet. Bunden bestaar i de bratte heldinger mest af fjeld- sider, som i de øverste 20 favne i regelen har en rig p1antevækst, øverst ved stranden blæretang og længere ned den favnelange