Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/117

l12 BRATsBERG AM’I’. Gjerpens sparebanks formue og indskudsbeløb - i 186O ca. kr. 8000 – ca. kr. 184 OOO - i l88O ca. » 127 OOO – ca. » 1128 OOO -“ i 1898 ca. *) 290 512 –- ca. » 2703 428 Denne bank har i aarene 1878–98 uddelt ca-. kr. 87 OOO til almennyttige øiemed samt ydet Gjerpen kommune et rente- frit laan paa kr. 1O OOO til kirkens restauration. Derhos blev der ved bankens 5O–aars jubilæum i 1898 grundlagt et legat paa kr. 2O OO0, hvis renter skal anvendes til bedste for trængende syge inden herredet. Handel. I den almindelige oversigt over handel (bind I pag. 347) og i afdelingen om byens fortid er allerede tidligere meddelt noget om Skiens handel. I middelalderen havde vistnok Skien for en stor del havt sin næring af landbrug. Imidlertid har der været ogsaa haand- Værk og handel; der fandtes endog guldsmede blandt dens borgere. Gimsø kloster konkurrerede med Skien, saa at byens borgere fandt sig beføiet til i aaret 1371 at erhverve kon- gens forbud mod, at man i klostret drev handel byen til for- trængsel. I Peder Claussøns tid har handelen paa Telemarken ikke været ubetydelig; han omtaler Telemarkens kvæg og kornjord, vildt pelsdyr og ørret, dets tjære og dets tømmer, hvilket de «udfiaader lang vei gjennem ferske vande, som er nogle mil lange, og ud til Skien». Han nævner den forfærdelige fos, som kaldes Tinnfos, C.(i nogen maade at ligne ved Sarpen», og fortæller, at der vel 16 mil op fra Skien er «tvende fjelde, som de tage «hvedeStene» af og udføre om vinteren paa slæder langs isen efter elven og de ferske vande og ud til Skien; der sælges de til ballast at lægge i bunden paa de store skibe, som lader med furutræer og vil seile til Spanien, og blir siden i Spanien dyrt solgt». Pram skriver i 1802: Skien var i besiddelse af handelen med trælast fra 0plandet, nemlig Øvre og Nedre Telemarken, men paa sin vis: de i Skien boende saakaldte kjøbmænd indkjøbte trælasten for hollændernes penge, udfiaadede den til elven ved byen, og der udtoge og indskibede hollænderne, hvad dem var mest bekvemt, og betalte de Skienske commissionærer en pro- vission. Deri skal til i det 16de Seculo eksporthandelen her have bestaaet, ligesom hollænderne hvert foraar overbragte klæde, isen kram og urtekram, og lode disse varer ved deres egne folk ud- høkre sommeren igjennem i smaa dertil paa gaderne opslagn(– fjæleboder. Det var naturligt, at de indfødte omsider maatte vækkes ved dette forhold til selv at deltage‘i eller bemestre sig