Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/13

Denne siden er ikke korrekturlest

8 BllATSBERG Aa1T. Bamle med Sannikedal og Kragerø udgjorde et kald indtil 1738, da Kragerø blev hovedsognet og Sannikedal anneks, og Bamle et kald for’sig selv, hvortil senere Langesunds kirke blev tillagt som anneks. I 1868 blev Kragerø skilt fra Sannikedal og Skaatø i geist- lig henseende. Kragerø bythingsdo1:nn1e, som i 166O aarene blev paakjendte af overraadmand Nils Sørenssen Adeler, gik efter dennes død (1669) ind for Skiens lagthing. Kragerø, der tidligere havde været ladested under Skien, fik under 16de januar 1666 kjøbstadsrettighed, egen øvrighed og privilegier. Det heder i privilegierne, at «Kragerø Indbyggere umolesteret derpaa Staden maa residere; og ikke til Schiens Bye flytte, mens samme Borgere at være frie for Sehiens Magistraten, desligeste at bemeldte Kragerø Borgere maa forskaanes for, hvis Paalæg Magistraten udi Schien denem mere end vores Skatter og Paabud besværes med.» Der blev forordnet (–: en Overraadmand og en Byfoged, hvilken 0verraadmand skal dømme udi alle de Sager, som paa samme Sted falder, efter Lands Lov og Ret.» C «Hver Gang Skatten blev paabuden, skulde en Borger fra Kragerø tilligemed tolv Mænd iSel1ien ligne Kragerøens Borgeres Formue med S(–I1iens Borgere, eftersom de Tolv Mænd i Schien, ikke kan vide Enhvers Formue udi Kragerøen. Alle Doggere, som ved Fiskeri søgte sin Næring, og fra fremmed Steder, agtede at 11edsætte sig paa Kragerøen, var for alle Skatter og Udgifter fri. General Postmesteren skulde forordne en Post imellem Schien og Kragerø. Kragerøens Borgere skulde være forpligtet, paa egen Bekost- ning at lade bygge en Gallei paa fem Jernstykker.» Det sted, hvor denne gallei blev bygget, kaldes endnu Gallei- odden. Da han(lelen i Kragerø tiltog, blev t-oldboden flyttet did, hvilket skede før 1662. Toldboden laa før i VeStkil, hvor der var ikke ringe handel med master, bjelker, pæler og smaalast. I 1692 eiede Kragerø ni store skibe, hvoraf to var paa over 20O læster, og ti smaa fartøier, som for paa Danmark Kragerø havde tilladelse til at have sjø- og pakboder i Aal)y- elven i Bamle sogn, og de ankommende skibe kunde der losse og lade; den 6te september 1729 blev denne frihed ophævet ved en kongelig resolution, og skibene forpligtedes til at lade og losse enten i Langesund eller Kragerø.