I 36 BRATSBERG AMT. Haukø ........... O.l km.’ Ø nordenfor Hestø og Kirksundø . . O.3 » Kirksundø ......... 0.l » Hestø ......... . O.1 » Kjeø ........... O.2 » Grønø ........... O.2 1 » 21 smaaøer i Nedre Toke og He1dølsfjord 0.4 » 1 ø i Rørholtfjorden ...... 0.1 » 10 smaaøer i forskjellige vand. . . 0.1 » Samlet areal af øer . . 2.2 km.’ Fj eldene i Drangedal herred naar i herredets nordvestlige del op til mellem 800 a 1000 m. over havet; mod syd og øst er der lavere fjeld, som i regelen er skogdækkede helt op til toppen. Tørdal og Drangedal deler herredet i to dele. Landet nordøst for Tørdal og Drangedal er yder- ligere delt ved flere, undertiden dybe og oftest bebyggede tver- dale. De vigtigste tverdale og skar er fra sydøst mod nordvest: Det skar, som danner grændsen mellem Drangedal og Bamle, er høiest nær Rørholtfjorden, men sænker sig snart mod øst ned mod Rørholtlangen i Bamle. I skarets munding mod Rørholtfjorden ligger nogle gaarde. Dette skar er ved en lav aas, hvis høieste punkt er Holm- (jernkollen i grændsen mod Solum herred, adskilt fra: Sandneslaugens dalføre, der er et kort, lavt skar med steile sider; bunden er for største delen udfyldt af det vand, efter hvilket det bærer navn. Kun ved den indre ende af Sand- neslaugen er der lidt dyrkbar mark. Nordenfor dette dalføre kommer en hei, der ikke ligger syn- derlig høit, men stiger mod nordvest til Urekm1terne i grændsen mod Solum og til Fugleheien, 418 m. Henseidet fører fra en bugt af Nedre Tokevatn over mod Dørholtelvens dalføre i Solum og Hollen. Ved Henseidets nord- lige del ligger Henseidvatn, ved hvis sydende der er større myr- strækninger; det har sit høieste punkt søndenfor det nævnte vand, ikke langt fra Nedre Tokevatn, saaledes at Henseidvatn har afløb til Dørholtelven og gjennem den til Skiensvasdraget. Her er kun et par gaarde ved eidets udmunding mod Nedre Tokevatn og nogle pladse længere inde i dalen. Vest for Henseidet og øst for Sætreelvens dalføre ligger en større aasstrækning, der gaar med steilt fald mod Henseidet; mod vest er der svagere skraaninger, der nærmest Tokevatn gaar over i bakken Denne aasryg har sin største høide i det trigonome-
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/141
Denne siden er ikke korrekturlest