Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/144

1)RANGEDA1. I–IERRED. 139 Kollingerne, hvis sydlige skraaning ligger i den nordligste del af denne landstrækning, adskilles ved: Grytedalen fra en fra Fagerlifjeld i Kviteseid kom- mende fjeldryg Denne dal, i hvis bund Grytevatn ligger, har kun et par sætre. Fagerlifleldakslen er inden Drangeda1 herred 6OO til 7O0 m. høi, ovenpaa temmelig flad med enkelte lave toppe og med svagt fald til alle sider. Mod syd er der et høit fjeldskar, hvor gaarden Gjuve ligger; sydligt følger en fra Bliksfjeld paa grænd- sen mellem KViteseid og Nissedal gaaende aksel, der igjen mod syd begrændses af llfiaavasbækkens skar. Søndenfor dette skar kommer Løvaashei(m og SkarsjËjeld. Skars- fjeld er her det mest dominerende fjeld. Subdølelvens dalføre følger saa sydligt; det er i den øvre del trangt, længere nede bliver det mere aabent og har her, navnlig paa den nordre dalside, adskillig dyrkbar mark, og er godt bebygget. Ved en lav, langstrakt aasryg, der kommer ind fra Nissedal, skilles det fra Graveaaens dalføre, et ubeboet fjeldskar, der fort- sætter mod vest ind i Nissedal herred. Søndenfor følger en fjeldstrækning, hvis høieste punkt er Veslejjeld, 725 m. (tr. p.), hvis top er skogbar. Her er flere tverdale, der mod syd skraaner svagt ned til Gauteelvens dalføre, der begynder i grændsen mod Nissedal paa nordsiden af Heijeitelen og gaar først sydøstlig som et ubeboet fjeldskar; det sænker sig saa pludselig mod Bjaarvatn og gaar i en bue mod syd, øst og nordøst som en temmelig aaben, ubebygget fjelddal; sydøst for Veslefjeld bøier dalen mere østlig og udmunder midt paa Bjaarvatn i hoveddalen. Mod syd gaar en sideda1, Sjøvaselvens dalføre, der er en fjelddal med endel sætre; den danner den vestlige begrændsning for en fjeldstrækning, der mod vest fortsættes ind i Nissedal herred, og hvis høieste toppe i Drangedal er H(nZjeitelen og Rapstølknatten i grændsen mod Nisseda1 og det østligere Hauglifleld. . I den øverste del forgrener Sjøvaselvens dalføre sig, og her ligger flere vande skilte ved aaser, der kun hæver sig lidt opover dalens bund. ’ Østenfor Sjøvaselvens dalføre ligger en forholdsvis flad fjeld- strækning, paa hvilken flade lave aaser og store myrstrækninger veksler; længere østlig, mod Storelvens dalføre ligger Jeskej)eI(l med mange toppe, den høieste 58O m. o. h. Storelvens dalføre begynder mellem Bjømheiknatten og Bostrakjjeld og fortsætter mod nord til Bjaarvatn i et af Vehus- bækken gjennemstrømmet fjeldskar; Storelvens dalføre gaar først