Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/149

144 BRATSRERG AMT. I herredet er mange større og mindre my rer, fornemmelig i tverdalene og paa fjeldene. De fleste er mosemyrer uskikkede til dyrkning. Endel mindre muldmyrer er opdyrkede, og endel vil kunne dyrkes. Den største myr i nærheden af hovedveien er Præstegaards- m-yren. Af denne er kun opdyrket nogle maal. Men da den er en mosemyr, egner den sig ikke synderlig for dyrkning, men maaske for skog, hvis den blev dræneret. U Der er nogle torvmyrer, men de er ikke gode og benyt- tes ikke. Der er adskillige multemyrer, men multer sælges kun inden bygden. Skog. Drangedal et er skogherred med megen skog. Fjelde og dalens er, hvor de ikke er opdyrkede, fordetmeste bevoksede med skog; kun nogle af de høieste fjelde i herredets nordlige og vestlige del er skogbare. Skogen er væksterlig. I Drangedals hovedsogn er mest furu; i Tørdal ligesaa- meget gran. Foruden disse og birk samt asp er der ingen andre egentlig skogdannende trær. Af ek er der enkelte steder ikke lidet. Der vokser i herredet: Furu, gran, ener, bar1ind, lærketræ, (plantet, delvis forvildet) asp, birk, 1øn, ask, ek, lind, or, hassel, hæg, silje, frangula (for- uden sjeldnere trær indført i haverne). Skogen i Drangedal leverer meget kjøbmandslast og andet stort tømmen Der sælges noget brændeved. Prisen paa ved-i 1895 var: Birk kr. 6.50, or kr. 5.6, furu kr. 5.00, gran kr. 5.00. P1–isen paa tømmeri l895 var: Kr. 18.00 pr. tylvt, 24 fod, 6 tom. Skogen bestaar af gran og furu. Bestanden antages uforandret, men dimensioneme er gaaet mærkbart tilbage. 2 5O0 0O0 ar skog tilhører udenbygdsfolk. .De bedste skoggaarde i herredet er: Sandnesgaardene, Strømmegaardene, Vaajegaardene, Naasgaar- dene, Sætre og Værem, Solberggaardene, Henseidgaardene, Jysereid og Brø.sjø. Drangedals gaarde har samtlige godt skogland, men mange skoge er stærkt udhugne. Her-redet har i det senere leveret ca. 3O O00 tylvter aarlig.