Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/151

Denne siden er ikke korrekturlest

146 BRATSBERG A1æ1T. mark; Strand“s“kogen, af skyld 6.08 mark, under gaarden Vefald, er som ubeboet ikke medregnet heri. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var 1895–97 2 171 kr. Dr(mgedal pr(estegaard, Herikseid, har, efterat være reduceret i henhold til lov af 19de juni 1882, og efterat klokkergaarden (:Stemmen», der er udlagt af præstegaarden, i 1892 blev særskilt skyldsat, en skyld af mark 32.16 (tid.ligere mark 38.02) og føl- gende arealer: Hovedbruget (som før): Dyrket mark . 15.895 ha Udyrket » . 7.434 –- Tun og have . . . 0.6O0 – Skog og havn. . . 684.375 – 708.304 ha 2 bortfæstede jordstykker paa tilsammen ...... 1.951 – 3 husmandspladse .... 13.392 – Tilsammen. . . 723.647 ha Hovedbruget antages at kunne føde en besætning paa 2 heste, 1O kjør og nogle faar. Den g:jennemsnitlige avling paa hovedbruget er i 189l opgivet til ca. 24 O00 kg. hø, 5 hl. rug, 18 hl. byg, 24 hl. havre og 85 hl. poteter. Husmandsp1adseues samlede besætning er opgivet til 5 kjør og 10 faar, den samlede gjennemsnitlige avling 17 hl. korn, 5O hl. poteter og hø til en besætning som den anførte Gaa1–dens skog bestaar af furu og gran, som er væksterlig. Til præstegaarden hører et ubetydeligt fiske i Tokevatn, ellers ingen herligheder. Paa præstegaarden er en meget gammel drengestue, antage- lig endel aarhundreder gammel. Den er imidlertid ombygget Tidligere havde præsten indtægt af tømmerflødning, thi Lø- e-(“1zsk-iol(l skriver: «Præstens bedste 1ndkomst er Tømmer-Flaadningen for Kiøb- mæn(lene i Kragerø fra Stemmen til Mærkebæk, som fra Arilds Tid har været en væsentlig Indkomst for Drangedals Sognepræst.» Efter opgaverne ved folketællingen l891 var fraskilt følgende brug: Glan (l.52), Skilbereiddalen (1.27), Beikesæt (1.07), Øen (0.95); præstegaarden med 4 husmandspladse og 2 særskilt bort- forpagtede stykker var i 1891 anført med matrikulskyld 33.21 skyldmark. “