Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/163

1 58 BRATSBERG AMT. Dette dalføre, der er temmelig bredt, har i den østlige del et par vande og længere mod vest, navnlig omkring og østenfor Sannikedal kirke, de fleste og bedste gaarde i sognet. Dalføret er temmelig bredt, men kuperet og indesluttet af steile fjeldvægge og godt beskyttet saavel mod havvinden som mod nordenvinden. Til dette dalføre støder igjen ved Sam:ikedals kirke et andet da1føre, der fra bunden af Kilefjorden gaar nordvestlig indtil grændsen mod Drangedal, hvor det støder sammen med et skar, der sluttelig udmunder ved sydvestenden af nedre Tokevatn. Den til Sannikedal hørende del af dette dalføre er i den nedre del godt bebygget, men vestenfor Sannikedal kirke er kun et par pladse og mindre gaarde. Fra bunden af bugten ved Kjøl eller fra møZ(’b)’ø]ld gaar et Skar i sydvest1ig retning og videre ind iWSøndeled herred. I dette skar ligger langstrakte, smale vande og kun nogle faa gaarde; det u(lsender mod nord et sideskar, der forgrener sigiflere fjeld- skar med indsjøer, der for1øber sluttelig i fjeldet. Det dalføre, der danner herredets grændse mod Skaatø herred paa sydsiden af Kilefjorden, er trangt, indesluttet af steile dalsider og har en dalbund, der væsentlig bestaar af langstrakte vande, adskilte ved korte, mellemliggende lave eid; der er saaledes kun lidet dyrkbar mark. Mod syd fortsætter det ind i Søndeled herred, hvor det fortsætter lige til havet. Meget høie fjeldtoppe er der ikke; til de betydeligste hører: Stampe.s-følm og Rqffel(3rknuten, Fosteraasen, Sto-rîZjeld, Øie- j)eld og Hulkm1terne, de sidste i grændsen mod Søndeled, og endelig Sle(6eld i herredets sydlige del, samt Hest(jermmten 238 m. høi ved Kilefjorden. Grundfjeldets bergarter og gammel granit danner det faste fjeld i Sannikedal herred. Nogle jættegryder findes, saaledes langs sjøen ind til Kil. En gryde paa Saltbutangen i Kil gaar ret ned i fjeldet i en mands høide næsten med kun ca. 5 dm. diameter. V(1sdrag. Herredets største vasdrag er Tokevasdraget eller som det kaldes i Sannikedal Kammerfoselven; dette vasdrag er tidligere omtalt (I. pag. 160–162). Elven er af vigtighed for tømmerflødningen, men flødningen vanskeliggjøres ved lidet vand og flere vanskelige fosse, hvori tømmeret bandt sig, saa at ofte meget tømmer blev efterliggende ved flødningen. Et forslag udarbeidedes derfor i 1855 til vasdragets farbar- gjørelse ved anlæg af slippedamme – inden Sannikedal herred ved Lundereidfossen – og ved forskjellige arbeider i fossene.