KBAGERø BY. 13 Mellem Gu11narsholmen og Skrubben er den almindelige ballast-plads. Vestenom byen kan overalt ankres paa flakket mellem Skr-ubodden, Store Furuholmen og Kirkeholmerne. Dybden paa flakket er fra 3O til 40 m., lerbund. Tvers ind for denne a11kerplads ligger paa bysiden laste- pladsene Smedsbugten og Tallakshavn. I Tallakshavn er der kjølhalingskai; ligeledes kan kjølhales ved værftet straks søndenfor kirken og ved Stilnestangen. Ved Store Kirkeholmen er skibsværft og apparater til kjølhaling. Toldvisitation foregaar for de større fartøier, som ankrer i havnene i Kragerøfjorden, fra Skaatø toldstation. Alle fartøier, som fortsætter til byen, visiteres fra Kragerø toldsted. Kragerø kirke er en langkirke af teglsten, opført i l869 med l20O siddepladse. Dens navn er Christi Zárke. I 1867 besluttede man at opføre denne nye kirke uden gallerier. Efter forslag af kapt. Krag fik kirken sin nuværende plads. Arbeidet paabegyndtes i 1869, og kirken kostede ca. 1O0 0OO kr. Den indviedes den 23de september 1870. “ Kirken var beregnet paa omtrent 8O0 siddende pladse. Nogle aar efterat den var taget i brug, byggedes der gallerier, saa der nu er plads til 1200. Den første kirke i Kragerø blev, som før nævnt, bygget i l651. Skolen I aaret 1767 byggedes i Kragerø et hus til raad- stue og skole. Aar l806 var der foruden nævnte skole i hoved- byen ogsaa kommen istand en almueskole for Øen. 1816 blev almueskolen paa Øen nedlagt, og begyndte ikke igjen før aar 1822. For aaret 1843 udlignedes for første gang siden 182O skole- skat med 365 spd. I 1848 byggedes til byens almueskole et nyt 2–etages hus paa en legattomt ved byens torv. I 186O blev forstæderne indlagte i byen. Hovedbyens almue- skole fik 4 1ærere, 7 opadstigende enaarige klasser, samt en sinkeklasse. p Den gamle borgerskole blev i 1872 nedlagt, og kommunal 1niddelskole oprettet. De gamle lokaler var for smaa, og i 1878 indviedes de nuværende bygninger for middelskolen. Den kommunale pigeskole er oprettet i 1876. Pigeskole- bygningerne opførtes i 1885; de kostede omkring 37 80O kroner, der hovedsagelig ydedes af brændevinssamlaget og Jens Lauersens legat.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/18
Denne siden er ikke korrekturlest